Vi havde valgt i vores gruppe at lave vores felt arbejde, et andet sted end vores filmoptagelse af pædagogens kropslighed.Vi havde valgt at det var os der bestemte legene og tidsplanen om hvor lang tid legene skulle vare og regler.En diktativ aktivitet. Rammen for vores valgte lege, var langt ude på landet på en ny resteret et nedlagt bondegård uden dyr. Der er omkredset af en nåleskov og med en lille hyggelig have omkring den store stuehus og udbygninger. Med en stor grøn plæne og et stort blåsted midt på den store plæne. Efter en fin fremvisning af den ene af de 5 unge beboer på stedet gik vi op af en stejl trappe og ventede og ventede på at de unge skulle komme hjem fra deres skole.Endelig kom de unge hjem.
De unge hilste pænt på os og vi gik ud på deres hyggelige terasse og fik nybage boller og fik en snak med de unge om hvem vi var osv. og hørte kort om hvorfor de var der på bostedet.
Så gik vi igang med vores valgte lege vi skulle bruge tilvores feltarbejde .
Den første leg vi intrudecerede var bankebøf hvor alle på nær en står i en rundkreds og der er en de er den og løber rundt og dasker på alles ryg imens vedkommende siger bankebøf og siger det så ekstra kraftigt og den der blev slået løber så for at fange den der er den. reglerne er lavet noget om for alle deltage står med spredte ben og den der er den skal skynde sig at kravle ind i midten og røre en blod derinde inden vedkommede bliver fanget. Men der er taget hensyn til alle kan være med på lige fod da der en del af de unge der har fysiske handicap og ikke kunne være i stand til at fange nogen hvis de er den. Så der skiftes fanger hele tiden . Pædagogerne er bevidste om at alle er med ogat alle bliver fanger. Alle så ud til at more sig og ingen så ud til føle sig udenfor på trods af ders forskellige forudsætninger for at være med og alle blev udfordret .
Tog en ny leg inden de blev trætte af legen . En leg der kaldes tyren . Alle undtagen en står med et reb som tyren der er inden i midten skal forsøge at bryde ud af . Det blev for svært for tyren og vi valgteat der skulle være en tyr mere til at fange. Pulsen kom godt op at køre og alle fik svde på panden og alle var med i legen der hele tiden kræver at alle deltager.
Den sidste leg var indiktiv hvor de unge selv kom med forslag til hvad vi skulle lege og reglerne til den . En god og lærrig dag for os piger der ikke har prøvet at arbejde på den måde med den målgruppe før.
fredag den 29. april 2011
tirsdag den 19. april 2011
SKB kropslighed
Pædagogens kropslighed.
Sonja, Jette, Emir og Inga
Vi har valgt at filme vores opgave om pædagogens kropslighed på en institution for voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Jette og Sonja der arbejder på institutionen har udvalgt de to beboer, vi har lavet aktiviteter med. Vi kalder dem her for Rikke og Martin. Vi har valgt at lave aktiviteter med Rikke og Martin hver for sig.
I begge tilfælde har vi taget udgangspunkt i den åndsvidenskabelige filosofi, hvor man som underviser/ pædagog betragter eleven/ bruger som et subjekt og læringen ses som en dannelsesproces, der skal understøttes.
Rikke:
Med Rikke har vi valgt at lave leg og bevægelse og lidt dans. Rikke er kørestolsbruger. Vi havde lavet en forhindringsbane med forskellige lege og en dans hvor man bruger overkroppen.
Didaktiske overvejelser:
Emir havde lavet en dans, hvor man kun bruger overkroppen og hvor koreografien var meget enkelt. Tre af os sad i en rundkreds og lavede dansen sammen med Rikke. Til at begynde med valgte vi den deduktive metode og fulgte Emirs plan, senere gik vi over til den induktive metode, hvor vi sammen med Rikke fandt på forskellige bevægelser til musikken.
Efter dansen lavede vi forhindringsbane sammen med Rikke. Her brugte vi rammeprincippet, det vil sige, at vi bestemte rammerne på den måde, at vi havde stillet en forhindringsbane op, hvor vi præsenterede nogle opgaver for Rikke. Lige som i dansen lavede vi aktiviteterne sammen med Rikke, idet en´ gik foran og viste hvordan hun kunne arbejde med forhindringerne, de to andre var med i legen, undervejs var Rikke selv med til at bestemme hvordan vi kunne bruge de opstillede forhindringer. Fx havde hun besvær med at kaste med en boldt, men hun fandt på, at hun kunne skyde med hovedet. Vi nåede ikke at lave alle de planlagte aktiviteter da Rikke blev træt.
Hvorfor bevægelse?
Bevægelse kan have flere betydninger:
At bevæge sig fysisk – at blive følelsesmæssig bevæget – at forandre/ påvirke
Når man som underviser/ pædagog sætter en bevægelse i gang gør man noget ved hele mennesket. Bevægelse er handling i samspil med omgivelserne. Når en person oplever succes/ mestring i sine handlinger giver det troen på at hun også kan mestre andre situationer. Det er så vores opgave at tilrettelægge legen så den giver mening for Rikke.
For at kunne opleve sammenhængen i en aktivitet og ikke mindst i sit liv, er der ifølge Antonovsky tre begreber der bliver karakteriseret, nemlig begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
Med ”begribelig” menes der, at vi kan forstå hvorfor ting sker for os, samt evt. at kunne forudse hændelser. Det er, at have en følelse af og kunne se, at der er en sammenhæng mellem givne situationer og håndteringen af disse. ”Håndterbarhed” opfattes som at vi er ”herre i eget hus”. Med dette menes der, at vi selv kan påvirke de ting der foregår og vi tror på, at vi selv har de ressourcer der skal til for, at komme igennem en given situation. Med ”meningsfuldhed” menes der, at vi opfatter os selv som god nok og vi er klar på, at tage de udfordringer op, som vi bliver stillet over for i livet. Det giver en mening for os, at involvere og engagere os i vores eget liv.
Martin:
Sonja som kender Martin har valgt dans som aktivitet.
For at anskueliggøre de didaktiske overvejelser, er der arbejdet med SMTTE-modellen
For at gøre bevægelsesaktivitet attraktiv for Martin at deltage i, har vi valgt at tage afsæt i noget, som vi fra vores praksis ved, at han kender og værdsætter.
(Når vi omtaler dans som fysisk aktivitet i denne opgave, er det ikke ment som formfuldendte indlærte trin, men derimod i forståelsen dans som æstetisk virksomhed)
Sammenhæng
For at sikre Martins lyst til deltagelse, har vi valgt at præsentere ham for bevægelsesaktivitet som bygger på, for ham, kendte elementer, nemlig musik afspillet på almindeligt anlæg, og samvær med den specifikke omsorgsperson, som den pågældende dag er tildelt enetid sammen med Martin. Vi har også lagt vægt på, at det kan passes ind i den hverdag Martin lever i på institutionen, hvor han bor. Så det er realistisk at Martin og hans omsorgsperson har mulighed for at integrere bevægelsesaktivitet som et muligt valg af samværsform, med den hensigt at styrke og udvikle Martins fortrolighed med nærhed og fysisk aktivitet gennem dans.
Mål
At gå lange spadsereture med Martin er meget brugt på institutionen. Men er det ”dårligt vejr”, bliver det ofte valgt fra til fordel for højtlæsning. Derfor er det vores ønske at hæve/øge Martins generelle fysiske aktivitetsniveau, ved at tilføje en indendørs aktivitet, som lader sig udføre på hverdagseftermiddage, indenfor institutionens sædvanlige rammer.
Personer med Martins handicap, autisme er oftest ikke optagede af fysisk aktivitet, det kræver motivation fra omsorgspersoner, at vedligeholde deres fysiske bevægelighed, og dermed sundhed.
Eller: overvejelser om formål
Martin sidder ofte stille i en lænestol i institutionens dagligstue, ofte med en kop kaffe i hånden. Vi vil gerne bidrage til at han gennem bevægelse, kan komme til at opleve glæde ved at lade sig selv og sin egen krop fylde mere i rummet.
Vi har ønsket at tilrettelægge en meningsfuld aktivitet for Martin, den skal kunne fungere som en af de muligheder man kan vælge mellem, når man har alene tid sammen med Martin. Den aktivitet som omsorgspersonen oftest vælger, er at gå tur i skoven og institutionens omegn sammen med Martin. Men er vejret efter omsorgspersonens vurdering dårligt, bliver gåturen ofte valgt fra til fordel for højtlæsning, musiklytning eller fodmassage. Udmærkede tiltag men uden fysisk aktivitet. Derfor vil vi gerne udvide spektret for, hvad der er realistisk at gøre sammen med Martin en almindelig hverdagseftermiddag hjemme på institutionen, så han kan opleve samvær om fysisk aktivitet, og deraf affødt produktion af endorfiner, selvom man vælger at blive indendørs.
Det kan af helbredshensyn være fornuftigt og omsorgsfuldt, at foretrække indendørs aktiviteter i kolde perioder, da Martin gerne lader sig iføre overtrækstøj og hue, men konsekvent nægter at have vanter eller luffer på.
Vi mener at det er vigtigt at omsorgspersonen kender til beboerens diagnose, men ikke lader sig styre af den. At der finder løbende iagttagelse sted, og faglig vurdering deraf, som man i den daglige interaktion med brugeren kan forholde sig til, med sigte på at følge og optimere brugerens udvikling mest muligt.
Overvejelser om aktivitetens art:
Da vi fra vores praksis i samspil med Martin har erfaret, at han værdsætter at lytte til klassisk musik med og uden sangledsagelse, men ikke til moderne rytmisk musik, har vi vurderet at musik kan forstærke hans lyst til bevægelse, og derfor skal være en del af aktiviteten. For at Martin skal ønske at deltage, er tryghed en vigtig faktor. Vi har derfor valgt at kun personer fra vores gruppe, som han i forvejen er fortrolig med, skal introducere ham for aktiviteten.
Tegn
At Martin: viser glæde ved og frivilligt følger vores initiativ, eller endnu bedre: at han selv tager initiativ til at danse. Det vil være glædeligt, at han overvinder `fristelsen` til en lur i vandsengen, til fordel for `dans som indebærer fysisk aktivitet og berøring.
Pædagogens kropslighed:
Lektor og forsker Anette Boye Koch fra pædagoguddannelsen VIA University College i Århus har forsket i trivsel og bevægelse i daginstitutioner. Forskningen viser at børn kopier voksnes aktivitetsniveau og kropskultur, så hvis man som pædagog gerne vil have børn/ brugere til at rører sig mere, må man selv gå foran og være mere aktive og vise glæde ved fysisk aktivitet. Vi antager at dette ikke kun gælder over for børn men for alle brugergrupper. Det at pædagogen selv er med i bevægelsen/ legen skaber gode relationer og ligeværd. Deltagernes egen oplevelse af aktiviteten må hele tiden være i fokus og det er pædagogens opgave at bekræfte og værdsætte indsatsen.
Litteratur:
Andersen Frode Boye, 2008 Tegn er noget vi bestemmer, Viborg, VIA Forlag.
Austring Bennyé D. og Sørensen Merete, 2006, Hans Reitzels Forlag.
Jensen Torben K. og Johnsen Tommy J. 2010, Sundhedsfremme i teori og praksis 2. udgave Århus, Forlaget Philosophia.
Kissow Anne-Merete og Pallesen Hanne, 2008, Mennesket i bevægelse, 3. udgave, København, Munksgaard Danmark.
Sonja, Jette, Emir og Inga
Vi har valgt at filme vores opgave om pædagogens kropslighed på en institution for voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Jette og Sonja der arbejder på institutionen har udvalgt de to beboer, vi har lavet aktiviteter med. Vi kalder dem her for Rikke og Martin. Vi har valgt at lave aktiviteter med Rikke og Martin hver for sig.
I begge tilfælde har vi taget udgangspunkt i den åndsvidenskabelige filosofi, hvor man som underviser/ pædagog betragter eleven/ bruger som et subjekt og læringen ses som en dannelsesproces, der skal understøttes.
Rikke:
Med Rikke har vi valgt at lave leg og bevægelse og lidt dans. Rikke er kørestolsbruger. Vi havde lavet en forhindringsbane med forskellige lege og en dans hvor man bruger overkroppen.
Didaktiske overvejelser:
Emir havde lavet en dans, hvor man kun bruger overkroppen og hvor koreografien var meget enkelt. Tre af os sad i en rundkreds og lavede dansen sammen med Rikke. Til at begynde med valgte vi den deduktive metode og fulgte Emirs plan, senere gik vi over til den induktive metode, hvor vi sammen med Rikke fandt på forskellige bevægelser til musikken.
Efter dansen lavede vi forhindringsbane sammen med Rikke. Her brugte vi rammeprincippet, det vil sige, at vi bestemte rammerne på den måde, at vi havde stillet en forhindringsbane op, hvor vi præsenterede nogle opgaver for Rikke. Lige som i dansen lavede vi aktiviteterne sammen med Rikke, idet en´ gik foran og viste hvordan hun kunne arbejde med forhindringerne, de to andre var med i legen, undervejs var Rikke selv med til at bestemme hvordan vi kunne bruge de opstillede forhindringer. Fx havde hun besvær med at kaste med en boldt, men hun fandt på, at hun kunne skyde med hovedet. Vi nåede ikke at lave alle de planlagte aktiviteter da Rikke blev træt.
Hvorfor bevægelse?
Bevægelse kan have flere betydninger:
At bevæge sig fysisk – at blive følelsesmæssig bevæget – at forandre/ påvirke
Når man som underviser/ pædagog sætter en bevægelse i gang gør man noget ved hele mennesket. Bevægelse er handling i samspil med omgivelserne. Når en person oplever succes/ mestring i sine handlinger giver det troen på at hun også kan mestre andre situationer. Det er så vores opgave at tilrettelægge legen så den giver mening for Rikke.
For at kunne opleve sammenhængen i en aktivitet og ikke mindst i sit liv, er der ifølge Antonovsky tre begreber der bliver karakteriseret, nemlig begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
Med ”begribelig” menes der, at vi kan forstå hvorfor ting sker for os, samt evt. at kunne forudse hændelser. Det er, at have en følelse af og kunne se, at der er en sammenhæng mellem givne situationer og håndteringen af disse. ”Håndterbarhed” opfattes som at vi er ”herre i eget hus”. Med dette menes der, at vi selv kan påvirke de ting der foregår og vi tror på, at vi selv har de ressourcer der skal til for, at komme igennem en given situation. Med ”meningsfuldhed” menes der, at vi opfatter os selv som god nok og vi er klar på, at tage de udfordringer op, som vi bliver stillet over for i livet. Det giver en mening for os, at involvere og engagere os i vores eget liv.
Martin:
Sonja som kender Martin har valgt dans som aktivitet.
For at anskueliggøre de didaktiske overvejelser, er der arbejdet med SMTTE-modellen
For at gøre bevægelsesaktivitet attraktiv for Martin at deltage i, har vi valgt at tage afsæt i noget, som vi fra vores praksis ved, at han kender og værdsætter.
(Når vi omtaler dans som fysisk aktivitet i denne opgave, er det ikke ment som formfuldendte indlærte trin, men derimod i forståelsen dans som æstetisk virksomhed)
Sammenhæng
For at sikre Martins lyst til deltagelse, har vi valgt at præsentere ham for bevægelsesaktivitet som bygger på, for ham, kendte elementer, nemlig musik afspillet på almindeligt anlæg, og samvær med den specifikke omsorgsperson, som den pågældende dag er tildelt enetid sammen med Martin. Vi har også lagt vægt på, at det kan passes ind i den hverdag Martin lever i på institutionen, hvor han bor. Så det er realistisk at Martin og hans omsorgsperson har mulighed for at integrere bevægelsesaktivitet som et muligt valg af samværsform, med den hensigt at styrke og udvikle Martins fortrolighed med nærhed og fysisk aktivitet gennem dans.
Mål
At gå lange spadsereture med Martin er meget brugt på institutionen. Men er det ”dårligt vejr”, bliver det ofte valgt fra til fordel for højtlæsning. Derfor er det vores ønske at hæve/øge Martins generelle fysiske aktivitetsniveau, ved at tilføje en indendørs aktivitet, som lader sig udføre på hverdagseftermiddage, indenfor institutionens sædvanlige rammer.
Personer med Martins handicap, autisme er oftest ikke optagede af fysisk aktivitet, det kræver motivation fra omsorgspersoner, at vedligeholde deres fysiske bevægelighed, og dermed sundhed.
Eller: overvejelser om formål
Martin sidder ofte stille i en lænestol i institutionens dagligstue, ofte med en kop kaffe i hånden. Vi vil gerne bidrage til at han gennem bevægelse, kan komme til at opleve glæde ved at lade sig selv og sin egen krop fylde mere i rummet.
Vi har ønsket at tilrettelægge en meningsfuld aktivitet for Martin, den skal kunne fungere som en af de muligheder man kan vælge mellem, når man har alene tid sammen med Martin. Den aktivitet som omsorgspersonen oftest vælger, er at gå tur i skoven og institutionens omegn sammen med Martin. Men er vejret efter omsorgspersonens vurdering dårligt, bliver gåturen ofte valgt fra til fordel for højtlæsning, musiklytning eller fodmassage. Udmærkede tiltag men uden fysisk aktivitet. Derfor vil vi gerne udvide spektret for, hvad der er realistisk at gøre sammen med Martin en almindelig hverdagseftermiddag hjemme på institutionen, så han kan opleve samvær om fysisk aktivitet, og deraf affødt produktion af endorfiner, selvom man vælger at blive indendørs.
Det kan af helbredshensyn være fornuftigt og omsorgsfuldt, at foretrække indendørs aktiviteter i kolde perioder, da Martin gerne lader sig iføre overtrækstøj og hue, men konsekvent nægter at have vanter eller luffer på.
Vi mener at det er vigtigt at omsorgspersonen kender til beboerens diagnose, men ikke lader sig styre af den. At der finder løbende iagttagelse sted, og faglig vurdering deraf, som man i den daglige interaktion med brugeren kan forholde sig til, med sigte på at følge og optimere brugerens udvikling mest muligt.
Overvejelser om aktivitetens art:
Da vi fra vores praksis i samspil med Martin har erfaret, at han værdsætter at lytte til klassisk musik med og uden sangledsagelse, men ikke til moderne rytmisk musik, har vi vurderet at musik kan forstærke hans lyst til bevægelse, og derfor skal være en del af aktiviteten. For at Martin skal ønske at deltage, er tryghed en vigtig faktor. Vi har derfor valgt at kun personer fra vores gruppe, som han i forvejen er fortrolig med, skal introducere ham for aktiviteten.
Tegn
At Martin: viser glæde ved og frivilligt følger vores initiativ, eller endnu bedre: at han selv tager initiativ til at danse. Det vil være glædeligt, at han overvinder `fristelsen` til en lur i vandsengen, til fordel for `dans som indebærer fysisk aktivitet og berøring.
Pædagogens kropslighed:
Lektor og forsker Anette Boye Koch fra pædagoguddannelsen VIA University College i Århus har forsket i trivsel og bevægelse i daginstitutioner. Forskningen viser at børn kopier voksnes aktivitetsniveau og kropskultur, så hvis man som pædagog gerne vil have børn/ brugere til at rører sig mere, må man selv gå foran og være mere aktive og vise glæde ved fysisk aktivitet. Vi antager at dette ikke kun gælder over for børn men for alle brugergrupper. Det at pædagogen selv er med i bevægelsen/ legen skaber gode relationer og ligeværd. Deltagernes egen oplevelse af aktiviteten må hele tiden være i fokus og det er pædagogens opgave at bekræfte og værdsætte indsatsen.
Litteratur:
Andersen Frode Boye, 2008 Tegn er noget vi bestemmer, Viborg, VIA Forlag.
Austring Bennyé D. og Sørensen Merete, 2006, Hans Reitzels Forlag.
Jensen Torben K. og Johnsen Tommy J. 2010, Sundhedsfremme i teori og praksis 2. udgave Århus, Forlaget Philosophia.
Kissow Anne-Merete og Pallesen Hanne, 2008, Mennesket i bevægelse, 3. udgave, København, Munksgaard Danmark.
fredag den 8. april 2011
En turbulent uge
Denne uge har for mig , har været meget stresseene og fyldt med mange forskellige følelser og bekymringer og jeg har ikke fået læst noget som helst, ikke åbnet en bog.
Dog nåede jeg da at være med min gruppe ude og filme en aktivitet, vi skal bruge i vores opgave i skb.Det gik godt og vi fik vores "forsøg" person til at få sved på panden og personen blev belastet ikke for meget og ikke for lidt.
Min krop gør ondt alle steder.Vores yngste datter har gået rundt med hovedpine i flere måneder.Vi har rendt til læge mange gange ., dog uden at de kunne finde en årsag, til at hendes hovedpine ikke ville forsvinde . Hun har hovedpine døgnet rundt og blev i denne uge endelig undersøgt grunddigt på sygehusset og jeg var indlagt med min datter .Min datter blev scan-net i hovedet, for at se om der var en årsag til hendes hovedpine, men det gjorde de ikke, både heldigvis og desvære for min datter er ved at være så træt af hovedpinen, så hun ville meget gerne de kunne finde årsagen . Så vi er ikke blevet klogere og der ledes stadig efter en forklaring. Derfor har jeg været meget fraværende i denne uge .Blot en forklaring på, at jeg måske ikke altid har været helt nærværende, da min tanker tit kredser om min datter .
Dog nåede jeg da at være med min gruppe ude og filme en aktivitet, vi skal bruge i vores opgave i skb.Det gik godt og vi fik vores "forsøg" person til at få sved på panden og personen blev belastet ikke for meget og ikke for lidt.
Min krop gør ondt alle steder.Vores yngste datter har gået rundt med hovedpine i flere måneder.Vi har rendt til læge mange gange ., dog uden at de kunne finde en årsag, til at hendes hovedpine ikke ville forsvinde . Hun har hovedpine døgnet rundt og blev i denne uge endelig undersøgt grunddigt på sygehusset og jeg var indlagt med min datter .Min datter blev scan-net i hovedet, for at se om der var en årsag til hendes hovedpine, men det gjorde de ikke, både heldigvis og desvære for min datter er ved at være så træt af hovedpinen, så hun ville meget gerne de kunne finde årsagen . Så vi er ikke blevet klogere og der ledes stadig efter en forklaring. Derfor har jeg været meget fraværende i denne uge .Blot en forklaring på, at jeg måske ikke altid har været helt nærværende, da min tanker tit kredser om min datter .
fredag den 1. april 2011
Pædagogsisk tænker Foucault
Jeg har skrevet om Michael Foucalt hvem han var og hvilken historisk sammenhæng han skrev i.
Michael Foucault blev født i 1926 i Frankrig i Poitiers og studerede på det franske eliteuniversitet Ecole Normale Superieure og tog eksaminer i psykologi og filosofi. Senere underviste og forskede han ved forskellige universiteter og i 1970 blev han udnævnt til den fornemmeste akademiske post i Frankrig som professor i tankesystemernes historie ved College de France i Paris. Han var professor der indtil sin død i sommeren 1984 og havde også været gæsteprofesorat i bl.a. USA
Foucault har skrevet mange filosofiske værker med et bredt utraditionelt filosofisk tilsnit. Han var optaget af at filosofien skulle finde sine emner og genstande uden for filosofien og Foucault forfatterskab omhandlede hovedsagelig emner om magt, viden og subjektivitet der forandres igen og igen i hans mange undersøgelser tilbage i historien .
Foucault var en flittig debattør og aktivist og støttede bl.a. de vietnarnesiske bådflygtninge og hvor der ellers var folk der gjorde oprør imod undertrykkelse.Foucalt levede i den postmoderne samfund Tanken om, at viden kan være repræsenteret udenfor individet bliver forkastet; der findes ingen højere sandheder, som har nogen gyldighed uafhængigt af individuel erkendelse. Postmodernismen fremstår på den baggrund som oplysningfilosofiens direkte modsætning, og rationalismen bliver fuldkommen afskrevet. I stedet fremhæves det, at viden ikke eksisterer uafhængigt af tid, sted, sociale omstændigheder mv., og at individet danner sig både sin viden og sit syn på viden ud fra disse faktorer.Postmodernismen står altså for en konsekvent mistro overfor antagelser om sandhed, etik og skønhed, .Indtil midt i 70 var efter hvad vi kan få ud af Focault tekster kommunist og skiftede så politisk retning til socialist.
Der er blevet skrevet mange bøger om Foucault og er blevet citeret af mange andre tænker igennem tiden.
Michael Foucault blev født i 1926 i Frankrig i Poitiers og studerede på det franske eliteuniversitet Ecole Normale Superieure og tog eksaminer i psykologi og filosofi. Senere underviste og forskede han ved forskellige universiteter og i 1970 blev han udnævnt til den fornemmeste akademiske post i Frankrig som professor i tankesystemernes historie ved College de France i Paris. Han var professor der indtil sin død i sommeren 1984 og havde også været gæsteprofesorat i bl.a. USA
Foucault har skrevet mange filosofiske værker med et bredt utraditionelt filosofisk tilsnit. Han var optaget af at filosofien skulle finde sine emner og genstande uden for filosofien og Foucault forfatterskab omhandlede hovedsagelig emner om magt, viden og subjektivitet der forandres igen og igen i hans mange undersøgelser tilbage i historien .
Foucault var en flittig debattør og aktivist og støttede bl.a. de vietnarnesiske bådflygtninge og hvor der ellers var folk der gjorde oprør imod undertrykkelse.Foucalt levede i den postmoderne samfund Tanken om, at viden kan være repræsenteret udenfor individet bliver forkastet; der findes ingen højere sandheder, som har nogen gyldighed uafhængigt af individuel erkendelse. Postmodernismen fremstår på den baggrund som oplysningfilosofiens direkte modsætning, og rationalismen bliver fuldkommen afskrevet. I stedet fremhæves det, at viden ikke eksisterer uafhængigt af tid, sted, sociale omstændigheder mv., og at individet danner sig både sin viden og sit syn på viden ud fra disse faktorer.Postmodernismen står altså for en konsekvent mistro overfor antagelser om sandhed, etik og skønhed, .Indtil midt i 70 var efter hvad vi kan få ud af Focault tekster kommunist og skiftede så politisk retning til socialist.
Der er blevet skrevet mange bøger om Foucault og er blevet citeret af mange andre tænker igennem tiden.
Abonner på:
Opslag (Atom)