Unges sprog

Jørgensen, J. N. og Quist, P. (2008): Unges sprog. Kbh. Hans Reitzels Forlag.

Jeg har læst bogen Unges sprog og vil gengive hovedpunkterne fra kap. 2.
Sprog som begreb kap. 2
s.29-34
Anvendelse af sprog

For det første så bruger vi sproget til at hilse med for at anerkende de anden tilstedeværelse det at vi har set den anden. Der findes mange forskellige måder at hilse på og det er afhængig af hvem det er vi møde og vi hilser for eksempel ikke på naboens søn med den samme hilsen som hvis det var dronningen vi hilste på.
Vi bruger sproget bl.a. til at få noget igennem at der sker en handling, for sproget kan ikke udføre handlingen men vi kan bruge sproget til at der sker en handling.
Sprog tjener en lang række formål for brugerne som et redskab til at viderebringe indhold med
Dagligt bruges sproget til at overføre informationer af viden, og det sker fra menneske til menneske. Overførelse af sprog til et budskab er ikke altid fra den der siger budskabet men måske sagt af en anden person. For eksempel i teater forestillinger.

Grammatikalisering
s. 34-44
I det danske sprog er der nogle regler for sammenkædning af elementer, som er mindre end ord, således at de tilsammen danner ord. Grammatikken er ikke noget vi kan med det samme, når vi tilegner os et sprog. Når små børn lærer deres modersmål taler de uden at bruge regler for gramatikske regler men udtrykker sig med enkelte lyde ord kommer der to på og senere flere.
Vi kan også se sprog er genetisk bestemt og er socialt noget der findes mellem mennesker, hvor sprogbrugerne har fået en fælles forståelse af hvordan man udtrykker tanker og hvad de forskellige ting og hvad man gør, hedder. Alle der taler dansk har før eller siden tilegnet sig en viden om systemerne sådan at de kan bruge sproget. Der er blot et problem i at vi hævder at alle der taler rigsdansk, mange danskere har forskellige udtale om den samme ting.
s. 44-53
Sprogforsker har intereseret sig for variationen i sproget, hvordan forskellige socialgrupper taler at mænd og kvinder taler forskelligt og bornholmer taler, bornholmsk på en måde, jyder jysk osv.
Sprog forandre sig helle tiden og sprogforandringer er på en måde sprogbrugsforskelle, der er kommet for at blive/permente. Nogle nye ord opstår fordi nogle mennesker har brug for at tale om nye fænomener og mangler et ord /betegnelse for det.
Afrunding
Sprog er til for at overføre meddelelser, tankeforestillinger, viden, indhold imellem mennesker. sprog er også til for at overtale hinanden til noget, trøste, opmuntre det at ændre andres handlinger
Sproget bruges også til at hilse med, opbygge, forhandle dømme i en retssal, og til at skabe relationer mellem mennesker.

lommefilm

Vi havde en interessant dag, hvor vi blev undervist i hvad vi kan bruge film til i forbindelse med pædagogisk arbejde
Jeg må indrømme at jeg var noget skeptisk, da jeg har selv arbejdet i et dagtilbud. Der blev der bare sat en film på et lille fjernsyn, i en mørk kælder og hvor børnene blot sad på det kolde gulv og var tvunget til at se en af de tre Disney film, de havde at vælge imellem, og filmen blev kun sat på hvis det var dårligt vejr ,regn eller snevejr.Jeg tror pædagogerne ikke gad at gå udenfor med børnene. Så min forståelse var ikke positiv over for, det at det kunne være godt for børn, at se en film og at det blot var nemmere at passe børnene med en film .
Men mine øjne blev åbnet for at film, kan være et godt alternativ til højtlæsning. Vi så en film Ernest hvor vi først så filmen og så filmen uden lyd hvor det føles som om vi var med i den næsten som 3d film og bagefter med lyd og uden billed,så kunne vi for alvor høre alle lydeffekter. Og det er klart at film der skal vises skal der tænkes i indhold om der er en historie hvad den vil og hvad børnene kan lære af den og så snakke om den bagefter og lave nogle aktiviteter der refererer til filmen Utroligt at man stadig kan lære en gammel rotte som mig noget.