Sygeplejerske uddannelse.

Udskrift fra undervisnings ministeriets hjemmeside.

http://www.ug.dk/job/sundhedomsorgogpleje/sygepljordemoderarb/sygeplejerske.aspx

Som sygeplejerske skifter du fx forbindinger, bistå ved operationer og udlevere medicin.
Du kan også føre journal over den enkelte patients sygdomsforløb. Jobbet som sygeplejerske kræver, at du er god til at tale med mennesker i ofte belastede situationer og desuden kan samarbejde med andre. Arbejdet kræver en høj grad af tolerance og respekt over for den enkelte patient, herunder patientens livsstil, sygdomsopfattelse m. v.
Det kan være belastende, både fysisk og psykisk, og kræver et godt helbred. Udviklingen inden for behandlingsteknologien betyder, at patienterne er indlagt i kortere tid på sygehusene. Mange sygeplejeopgaver foregår derfor i institutioner eller i patienternes eget hjem.

Om jobbet
En sygeplejerske har som regel ansvaret for én gruppe patienter ad gangen. I tæt samarbejde med fx læger og social- og sundhedsassistenter planlægger du plejen for patienterne. En vigtig del af dette arbejde er blandt andet at indsamle de nødvendige oplysninger, så patienten kan få den rette behandling og pleje.
Ud over at udføre konkret sygepleje skal du kunne formidle din viden til fx andre faggrupper, studerende eller pårørende. At kunne tale med såvel patient som pårørende, fx i forbindelse med en livstruende sygdom, er en vigtig og krævende del af jobbet.
En sygeplejerske skal også kunne sætte sit eget og andres arbejde i et større perspektiv, så plejen kan udvikles og forbedres.
Som sygeplejerske kommer du tæt på mennesker, som er i en vanskelig situation. Du skal derfor kunne indleve dig i patientens livssituation og samtidig være parat til at træffe en selvstændig beslutning og handle akut.
Når en sygeplejerske arbejder i patienternes eget hjem, så er det kun visse sygeplejeropgaver, som kan foregå her. Det gælder fx sårpleje, genoptræning, dialysebehandling og pleje af kirurgiske patienter og patienter med psykiske problemer. Også her er det sygeplejerskens opgave at koordinere og lede arbejdet i samarbejde med andre faggrupper inden for sundhedsvæsenet.

Arbejdsplads
På sygehusene arbejder sygeplejersker på alle typer af afdelinger, fx medicinsk afdeling, intensiv afdeling, børneafdeling, øjenafdeling, psykiatrisk afdeling, ambulatorium og skadestue.
I kommunerne kan sygeplejersker arbejde på fx plejehjem, i den kommunale hjemmesygepleje og distriktspsykiatrien.
Der findes også stillinger på fx private hospitaler, i lægekonsultationer og -klinikker, ved fængsler, i bedriftssundhedscentre samt i medicinalfirmaer.
Endelig er nogle få ansat på boreplatforme i Nordsøen, se Offshorearbejder.
Herudover er der mulighed for at få arbejde i bistands- og nødhjælpsorganisationer i udlandet.


Fremtidsmuligheder
Der mangler sygeplejersker mange steder. Derfor er sygeplejersker næsten sikre på at få job.
Sygeplejersker kan uddanne sig og avancere til lederstillinger som fx oversygeplejerske, afdelingssygeplejerske, sygeplejeforstander eller ledende hjemmesygeplejerske. Andre specialiserer sig inden for faget til fx anæstesisygeplejerske, operationssygeplejerske, øjensygeplejerske m.m. eller får job som sygeplejelærere.

Opgave Susanne

besvarelse til spørgsmål Sussanne har stillet i denne uge

Når vi som pædagoger støder på opgaver som ikke hører ind under vores fag, skal vi kontakte andre relevante faggrupper

Der er hovedsaglig 4 tværprofessionelle fagfolk, der samarbejder i min valgte case. Rikke i min case nægter at spise og drikke, derfor har jeg valgt at rådføre mig med en:

1. Sygeplejeske

2. Diætist

3. Læge


4. Psykiater




Sygeplejeske :

Jeg ved at sygeplejersken kan vurdere Rikkes fysiske tilstand. Hun kan se om Rikke er alvorligt fysisk udmattet som følge af manglende fødeindtagelse. Hun kan tage Rikkes blodtryk, puls og andre prøver som evt. skal bruges i det videre forløb.


Diætist:

Jeg ved at diætisten kan komme med forslag til noget mad, der kan friste Rikke. Diætisten kan endvidere komme med forslag til nærrings beriget mad ( hvis det da lykkedes os at få en smule mad i Rikke)


Lægen :

Jeg ved at lægen kan vurdere prøver som sygeplejersken har taget og kan tage ansvar for videre behandling af Rikke, i forhold til de andre faggruppers informationer. Lægen kan udskrive medicin, hvis han skynder det kan have gavlig effekt.


Psykiateren:

Jeg ved at psykiateren har en indgående viden om Rikkes psykiske diagnose, og kan udskrive medicin, som kan påvirke Rikkes psykiske tilstand, således at Rikke evt. kan komme til at tage spise igen.


Andre ikke proffesionelle medspillere:

Jeg ved at forældrene kan have stor indflydelse på Rikke. Måske kender forældrene en årsag til Rikkes "spisevægring" Måske ved forældrene hvad Rikke vil sige med "ikke at ville spise".

Forældre, værger og andre som, er og har været, tæt på Rikke, kan både have positiv og negativ indvirkning på Rikke.


Spørgsmål til de forskellige tværfaglige samarbejdspartnere:

Jeg vil spørge sygeplejersken om hvor lang tid Rikke kan holde til ikke at spise og drikke noget.
Hvad er Rikkes blodtryk, puls og vægt.
Jeg vil spørge om disse ting fordi jeg før har noteret Rikkes vægt, blodtryk og puls.


Jeg vil spørge diætisten om diætisten har nogle forslag til noget mad ,som kan friste Rikke til at spise .Og om de har noget beriget mad og drikke varer,og om der er noget mad hvis vi kan få Rikke til at spise det hurtig kan øge sin vægt.


Jeg vil spørge lægen om det er forsvarligt, at vi prøver længere tid med at nøde Rikke, til at spise og om han har andre forslag, til hvad der kan gøres for Rikke.


Jeg vil spørge psykiateren om hvad han tror ,/der kan være årsag til, at Rikke ikke kan/vil spise. Om der er noget vi som pædagoger, i vores tilgang til Rikke måske kan være en årsag, til at hun ikke vil spise.


Min rolle som proffiosionel:


Min indsats er funderet på min empati for Rikke og respekt .Omsorg for Rikkes vel befindene


Min rolle som professionel er at observer og reflektere over hvilke problemstillinger der kan være årsag og reflektere over om det er noget vi som pædagoger kan ændre til det gode eller vi skal kontakte andre fagfolk i så fald hvem og følge op på de kontakter der bliver i værksat og udfører det som fagfolk inden for andre proffisioner har kommet frem til og prøve de tiltag de sætter igang og raporterer tilbag om det har nogen effekt det der er besluttet at gøre i forhold til Rikke i min case.


Mine værdier er også at jeg er ansat til at varetage Rikkes interesser og idet at jeg har med en person, der ikke har et sprog og er funktionsnedsat har jeg et stort etisk ansvar, for at gøre alt der er i min magt, til at handle på en etiks måde over for Rikke.

Interviuw

Interview

spørgsmål til en pædagog og en sygplejske

*Er det din forfremmelse at fysiske velvære, hænger sammen med den mentale tilstand?

*Hvad har oplevet af positive ting ved samarbejdet med pædagogerne/sygplejske?

*Hvordan bliver samarbejdet planlagt?

*Hvilke problem stillinger kan vanskelligegøre samarbejdet?

*Oplever du respekt om dine faglige kvalifikationer, i det tværfaglige samarbejde?

*Oplever du forventninger til din faglige kunnen, du ikke kan honorere?

begrundelse for interveiw

Jeg har valgt at interview en pædagog og en sygeplejerske .Min case foregår på et bosted for fysisk og psykiske handicappede og der er en sygeplejerske fast ansat. Sygeplejerske er tilknyttet alle afdelinger. Der er næsten daglig samarbejde mellem vores afdeling og sygeplejersken, idet de fysiske handicap er store på vores afdeling.

Det er selvfølgelig ikke en fordel at begge fag er ansat på den samme institution, men på en så stor institution, som jeg arbejder på, har vi næsten alle faggrupper, som kan indrages, fast ansat.

I det daglige arbejde tænker vi ikke så meget i "fagkasser", men trækker bare på hinandens kompentancer. Det er jo en stor fordel, men også en hæmsko for videre udvikling af samarbejdet.

Ved at inddrage det her som case håber jeg på videre udvikling af " det tværfaglige samarbejde "

Case

Rikke er 30 år og bor på et privat opholdssted. Har lidt sprog dog kun begrænset til at kunne synge nogle få sange, alene eller sammen med personalet. Rikke er autist . Rikke er først flyttet ind på bostedet for 3mdr siden . Opstarten med indflytningen gik godt og de ting der var planlagt omkring Rikke med hvilke personale der skulle være tilknyttet Rikke foregik uden problemmer .Rikke var glad for at bo der så det ud til .Så vidt så godt.......I sommerferien var der mange forskellige pædagoger og vikar tilkyttet Rikke . Efter ferien da hendes faste personale kom tilbage, observede de at Rikke ikke ville spise . Hun fik tilbudt noget andet mad, hvis hun ikke ville spise.

Rikke bliver vejet og hun har tabt sig meget . Alle er bekrymmerede over hendes spiseværring og vægttab .Endvidere er Rikke ikke så smilende mere og virker trist.