uge 8 praksis fortælling

Denne uge og også ugen før var meget hektisk . På hjemme fronten var vi syge og på min arbejdsplads var personalet og beboerne også syge på skift allesammen, så meget tid gik med at pleje sig selv og andre . På min arbejdsplads havde vi indlagt 2 af vores beboer på sygehusset og jeg var ofte derinde på besøg og snakkede med de pårørende til vores beboer derinde . Specielt en af vores beboer var meget syg og jeg sad ved hende hele arbejdsdage og lidt til, fordi at hun ellers hvis jeg ikke sad ved hende, ville rive slangen af hvor hun igennem den fik medicin. Til sidst kunne hendes lille krop ikke klar mere da hun hun været syge så mange gange de sidste mange år og det endte med at hun døde.Jeg kom så til at stå med det fordi de det var i min arbejdstid og jeg kom til at klæde hende på for sidste gang men jeg var så heldig at der var en meget sød og erfarende sygehjælper på sygehusset som var der også så det gik godt . Beboernes pårørende kom og vi sang et par sange ved sygesengen . Jeg fik talt med de pårørende og har gennem hele forløbet ikke været i panik og har ikke følt at jeg ikke kunne håndtere forløbet men har efterfølgende kommet til at tænke på at hvis jeg havde stået i den samme situation før jeg begyndte at læse til pæd. ville jeg have været panisk og når jeg tænker tilbage på episoden så var der meget som jeg har lært i undervisningen jeg brugte det med at kunne træde i baggrunde og være i ro have gennemtænkt hvordan jeg ville optræde når jeg mødte de sørgende pårørende på sygehusset og optræde som professionelle og have overblikket for hvad der skulle ske og ikke komme til at sige for meget. Holde det privat for sig selv for det var jo deres barn der lå der på sygehusset og de er jo ikke interesserede i min private historier fra min families ophold der . En meget god oplevelse af, at det jeg har lært kan bruges ude i praksis.Det at kunne være professional og ikke være privat,og tænke didaktik,og reflekterer over egen handling og optræde på en etisk forsvarlig måde.

Målovervejelse skb opgave del 2

DEL 2

Målovervejelser – linjefaglige/ pædagogiske?

Vi har overvejet, hvad der vil være en succes. Vi har diskuteret om vores intentioner er passende for vores brugere, om belastningsbalancen er passende. Vi har også diskuteret om brugerne har tid nok til at få relationer til os og om de tør lade sig fører af os.
Fra linjefaget SKB vil vi arbejde med bevægelse. Vi ved at Martin er glad for musik, han udtrykker glæde ved at hører musik, ved at han går rundt og danser med sine hænder. Vi vil udfordre Martin og prøve at udvide hans handlekompetencer.

Hurtig kontakt og indledende konkrete aftaler med en konkret pædagogisk praksis/ kontekst.

Sonja har fået tilladelse af en afdelingsleder på Bakken til at vi må lave aktiviteterne på hendes afdeling. Sonja vil desuden indhente tilladelse fra Martins far, der er værge for Martin. Jette kontakter Rikkes forældre, der er værger for Rikke, og spørger om vi må lave aktiviteter med Rikke og om vi må filme.

Viden om den konkrete kontekst. Forundersøgelse i den valgte praksis for afklaring af hvilke betingelser og muligheder, der gives jer. Her tænkes også helt konkret på specifik målgruppe og tidsfaktor. Indhentning af viden om målgruppen.

Jette og Sonja, der arbejder på afdelingen, vil finde ud af hvor og hvornår vi kan lave aktiviteterne og sørger for at de to brugere er hjemme. De vil desuden finde ud af hvilke oplysninger der er tilgængelig om brugerne og den målgruppe de tilhører.

Hvordan er den gældende praksis på området, hvilke behov kan der være for forandring og fornyelse?

Jette vil tage spørgsmålet om behov for forandring og fornyelse op på personalemøde på afdelingen den 16/3.

Hvad ved vi (forforståelse)? Hvad vil vi vide? (for at forstå/ forklare/ begrunde)?

Da Jette og Sonja arbejder på afdelingen, kender de brugerne ret godt. Emir og Inga kender ikke brugerne eller stedet på forhånd.

Hvordan indhenter vi viden? Herunder indsamling af empiri. Hvilke metoder/ værktøj tænkes anvendt?

Jette og Sonja kender brugerne og ved noget om deres funktionsnedsættelse og hvilket alderstrin de befinder sig på. Da begge brugere har boet hos deres forældre og først er kommet på institution som voksne, kan vi evt. spørge forældrene om brugernes erfaring med at lave dans og bevægelse.

Hvad kan vi, hvad skal/ vil vi gerne kunne (tilegnelse af færdigheder i linjefag)

Didaktiske overvejelser

uge 12

Undervisningen med Mette Skovhus

om kropsfortællinger

Læst litteratur til dagens undervisning : mennesket i bevægelse og uddrag fra Pædagogisk idræt-en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm og Hanne Wærum Sørensen , Carposano og Pædagoger skal løbe forrest link fra bupl.dk

• Først skulle vi gøre red for vores tanker om kropsfortællinger . Pædagogen skal gå foran med energi og positivitet, det at hvis at pædagogen er kropslig får børn også lyst til at bevæge sig.
• Vi skulle gøre rede for den fænomenologiske teoritradition ifølge Merleau-Ponty. Fænomenologien hører ind under åndvisvidenskaben .Fænomenologien :Kropsbevidsthed at det er via kroppen du lærer verden og via kroppen bliver klogere på os selv.At det er hele mennesket der bliver sat i spil. Vi lager det i kroppen som vi trækker på som udgangandpunkt i vores handling. Vi får positive erfaringer. Lærer andre sider af os selv Fænomenologien er ligeglad om vi taber os .
• Vi skulle gøre red for en åndsvidenskablig tilgang til bevægelse og en naturvidenskabelig tilgang til bevægelse. Åndsvidenskaben går op i at vi skal tabe os og se ud på den og den måde . Det er godt hvis vi står med den viden over for en person med svær livstruende overvægt.
• Jeg har efter at have læst Pædagoger skal løbe forrest at det er vigtigt at pædagogen giver oplevelser . positivet glæden ved at bevæge sig og at det er et stort ansvar der pålægger pædagogen for at det lykkes.
• Viden jeg har lært ud fra bogen Grundtræning er at pædagogens korpslighed er altafgørende og at vi kan gå ved siden af bag ved og andre gange foran i grundtræning.

Jeg kan se at børnene endelig er stået op og så vil vi ud i det fantastiske vejr og tage en køretur i ud i det blå vores split nye bil og tag på geogasisning og se om vi kan finde skatten.

uge 8

Emnet for undervisningen med Lisbeth Lund denne dag var, menneskesyn i pædagogisk teori og praksis.

Litteratur til undervisning vi havde læst var, Clausen Peter og Clausen Sigrid B , andvendelsen af nye pædagogik. Acadimica.

Vi så en dokumentarfilm fra tv2: Er du åndsvag . Filmet i 2007.

Hvor der en journalist der bliver ansat som vikar og optager forholdene på institution

Strandvænget med skjult kamera.

Det bragte de samme følelser op i mig igen, som første gang jeg så den film.Utrolig hårdt at se den og skræmmende at se og høre hvordan ,at medarbejderne på den pågældende institution omgås beboerne der og deres måde at tale ned til beboerne. Filmen har gjort et stort indtryk på mig fordi at jeg selv arbejde på den tid og også nu på en institution med voksne med funktion nedsat .Jeg kan tydelig huske , hvordan filmen på virkede os alle på vores arbejde og at alle lige tænkte er det også sådan jeg taler og handler i forhold til vores beboer ? Meget blev lavet om efterfølgende og vi blev alle meget opmærksomme på hvordan vores omgangstone, og vores kropssprog og de signaler vi sender ud om de er etiske korrekte.

Efter filmen underviste Lisbeth om menneskesyn .

Lisbeth skitsered op de forskellige læringsyn Og delte det op i det:

• Mekanisk menneskesyn :det at noget bare sker af sig selv ,børn tager selv ansvar for læring og det er en teori der deles af Rousseau,Laissez.
• Marialisttiske menneskesyn ,påvirke, pædagoger styrer, udvikle sig udefra, det at vilkårene bestemmer ,det at den biologiske arvemasse der bestemmer . Det at samfundet skal ændres.
• Det idealistiske menneskesyn , at individet har en indre vilje. Det var et synpunkt som Skinner fra 1900 tallet havde.
• Dialitik, at vi taler sammen , individet udvikler sig sammen .

SKB opgave omhandler følgende

Beskrivelse af opgaven:
Opgaven er delt i to dele:
Del 1

1. Undersøge mulighed for at lave en aktivitet med to bruger på bakken. Jette og Sonja undersøger mulighederne, for at indhente de nødvendige tilladelser, som vi skal bruge for at udføre det aktivitet.
2. Aktiviteten skal udføres i velkendte rammer der hvor bruger skal føler sig trygge og at der skal være struktureret ramme hermed menes induktiv og deduktiv leg. Ramme princippet.

3. Mål: Invitere Martin og Trine til fællesskab, ved brug af musik, dans og bevægelse i trygge omgivelser, så vi prøver at udfordre Martin og Trine til at deltage i fælles aktivitet. Vi har valgt at aktivitet tilrettelæges kun for Martin eller Trine, sådan at de bliver delt i to grupper med hver sin aktivitet. (nuzo og at det at være social fremmer sundhed hos den enkelte) Antonovsky)

4. Hvordan Vi har valgt at lave to forskellige aktiviteter. Den ene med Martin, da rammen skal være struktureret, da Martin er autist og derfor muligvis har brug for en tryk ramme, som han kan trives i. Hvor imod Trine udfordrer vi en smule, med at starte med struktur og derefter åbne rammen op med mere induktive leg.

5. Barriere: at to fra gruppen ikke kender brugerne og dermed kan det måske virke overvældene for brugerne, at forholde sig til to nye ansigter. Der ud over kan det måske også virke som en fordel, at to fra gruppen har en begrænset viden om trine og Martin.
6. Forudsætning r:e at to fra gruppen har viden om de to bruger og det kan måske anses som en fordel.
7. Brugerne viser glæde ved at deltage i aktiviteten og at udfordring om samvær lykkes
8. Udfordring: kan være at kende deres belastnings grads, den enkelte og som pædagog at kunne se disse muligheder. Tage hensyn til enkeltes specifikke funktions evne. Derud over er brugerne ikke alderssvarene.

Uge 10

Vi mødtes i vores gruppe mandag før timen, for at planlægge videre på vores skb opgave. Vores gruppe er udvidet med et medlem mere Emir og er består af Sonja, Inga Jette og Emir. Vi er sikker på at det nok skal blive et godt samarbejde. Brugte formidagen til at fortælle Emir, hvad vi havde tænkt på at beskæftige os med til vores fælles skb opgaveog Emir havde også tanker omkring hvad at opgaven kan indholde. Fik ikke rigtig skrevet noget, men fortsætter i næste uge , med at skrive vores planlægning ned . Har dog fået en aftale igennem til Sødisbakke og hvor vi vil lave et lille projekt der , hvor Sonja og jeg også arbejder.

Om eftermidagen havde vi undervisning af en ny lærer om retorik og vi lavede nogle øvelser og et par elever var oppe og holde en lille tale, og fik så positiv kommentater på, hvad der fungerede godt og til sidst hvad der ændres på for at blive en god retoriker. En god og forstålig undervisning.