Studiedag med besvarelse af SBR`s studiespørgsmål om handlekompetence
• Forskellen på det brede og positive sundhedsbegreb, og på det snævre og negative:
Det brede og positive sundhedsbegreb rummer 2 dimensioner:
Der er tanken om det gode liv, altså livskvalitet for den enkelte.
Og der er den ideelle situation med fravær af sygdom og svækkelse.
Begge dimensioner er der taget højde for i WHO`s defination af sundhed som
`Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed` ( WHO 1946)
I det brede ligger opfattelsen af at sundhed relaterer til såvel livsstil som levevilkår.
I og med at der er tale om en tilstand, er den altså foranderlig og påvirkelig.
( Annette Schulz i `Børnehaver i bevægelse, inspirationsmaterialer til kursister`(2005) s. 3)
Figuren fra Undervisningsministeriets vejledning, B.B.J. og B.J. s.57 viser sammenhængen mellem de dimensioner som indgår i selve sundhedsdefinitionen, og den medtager socioøkonomiske forhold som kan påvirke den enkeltes mulighed for at opnå sundhed.
Det snævre negative sundhedsbegreb definerer sundhed som en negation, som fravær af noget, i denne sammenhæng af sygdom og svækkelse. (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` (2005) s. 53)
Et snævert sundhedsbegreb beskæftiger sig udelukkende med adfærd og livsstil. (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` (2005) s. 58)
`Den positive definition er med andre ord mere omfattende end den negative, men rummer altså stadig sygdomsaspekter.` (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` (2005) s. 53)
• Beskriv de 5 delkomponenter der er centrale for handlekompetencebegrebet:
Indsigt, i de 4 vidensdimensioner.
Engagement, lyst til at involvere sig i forandringsprocesser i det dynamiske samfund.
Visioner, evne til at kunne gennemskue sammenhænge og andres motiver og tænke kreativt og visionært.
Handleerfaringer, konkrete erfaringer med at indgå individuelt og kollektivt i forandringsprocesser og overveje, hvorledes barrierer overvindes.
Kritisk sans, evnen til ikke at tage alle budskaber for pålydende og i stedet drage egne konklusioner og tage beslutninger.
• Beskriv de fire delkomponenter af almen karakter der også er knyttet til handlekompetancebegrebet:
Almene færdigheder der har betydning for at udvikle handlekompetance er selvtillid, selvværd, samarbejdsevne og formuleringsevne. (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` (2005) s. 52)
• Redegør for hvad de 4 dimensioner af sundhedsviden handler om:
Den første dimension handler om forekomst og udbredelse af sundhedsproblemer. Betydningen af vores sociale relationer, vores livsstil, viden om hvad der sker med mennesker der mobbes. Altså viden om hvad der kan påvirke vores sundhed. Viden om årsager.
Med den anden dimension menes viden om direkte årsager, her de grundlæggende ofte socioøkonomiske årsager. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og sundhedsrisici. Viden om effekter.
Den tredje dimension omfatter viden om hvordan man mestrer eget liv, om hvilke psykologiske mekanismer der optræder når man i gruppesammenhæng vil ændre eller fastholde en udvikling. Altså viden om samarbejde og hvordan det struktureres og om coping-mekanismer. Viden om alternativer.
Den fjerde dimension handler om nødvendigheden af at udvikle egne visioner, for at have vilje og opnå evne til handling og forandring i eget liv. Viden om forandringsstrategier.
• Hvad er formålet med at udvikle handlekompetence?
At kvalificere politisk dannelse og handling mod deltagelse i et demokratisk samfund. (B.B.J. og K. Schnack i `Handlekompetence som pædagogisk udfordring`(1995) s. 210)
At eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan handle for at fremme egen og andres sundhed. (Undervisningsministeriet 1991 s. 6, i B.B.J. og K.S. s. 212)
• Hvad er en handling?
Hvilke 2 forhold skal være opfyldt for at der er tale om en handling?
Forud for en handling ligger en bevidst stillingtagen. Eleverne skal selv være med til at iværksætte handlingen, og ønske den iværksat. En handling forudsætter bevidst stillingtagen.
En handling er rettet mod løsningen af det problem der arbejdes med.
(B.B.J. og Karsten Schack i `Handlekompetence som pædagogisk udfordring` s. 213) og (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` s. 50)
• Hvad er forskellen på handling og handlekompetence?
Handling forudsætter bevidst stillingtagen. Det foregår reflekteret, og har et reflekteret mål. Man skal stræbe efter at opnå noget bestemt for at der i denne sammenhæng er tale om en handling.
Uden handlekompetance høster man ikke erfaringer som igen kan være med til at kvalificere fremtidige handlinger.
Handlekompetance kan ses som dannelsesideal i et demokratisk perspektiv.
(B.B.J. og Karsten Schack i `Handlekompetence som pædagogisk udfordring` s. 210)
