Uge 49

Tirsdag var undervisningen om bl.a. humor og vigtigheden til at bruge humor og at det kan bruges til afledning . Og det er vigtigt at lære børn ikke at tage sig selv for højtidlig og at de kan lære at grine af sig selv og der skal pædagogen gå foran og ginr af sig selv og støtte de børn der ikke har humor af forskellige årsager. Og undgå humor der bruges negative til ironi.

Humor bruges ti,l at danne relationer for at skabe venskaber.

Vi tog på tur til Gaio museum IRanders

En interessant dag og vi gik rundt og se værksteder og stillede spørgsmål til de ansatte der . Da vi komhjem skulle vi besvare nogle spørgsmål om hvad vi så og hørte og hvilke fagbegreber vi kunne sætte på deres pædagogik.

Vi så at der var et billed af måneds medarbejder med en lille begrundels af hvorfor lige op af vægen til køkkenet. Vi så at medarbejderne brugt meget tydlig kropssprog.

Vi hørte: Det var en social produktion og at det der blevet lavet skulle være kvalitet som skulle sælges. Beboerne ikke får ens lommepenge for at arbejde der at det afhang hvilke paragraf de var under og at alle der kommer der hedder medarbejder og at alle medarbejde får førtidspog at medarbejderne møder kl 9- 15

Pædagogikken Vvar inkludernde og pædagogen har en stor faglighed . overraskende at der var en pædagog til 12 med særlige behov for individuel behov .

Uge 49

Mandag d. 5 - dec.

Undervisning med Susanne om bl.a.menneskesyn hvor vi snakkede om at vores menneskesyn hvordan vi møder andre menneske er om det er indefra - for at motivere -udefra individ er styrende af pædagog( konsekvens pædagoggik)-eller det er et samspil med individet .

Der gik en ah oplevelse op for mig . Har ofte hørt om at hvilke menneskesyn du har påvirke den måde som du taler til på bl.a. din arbejdsplads og har ikke rigtigt forstået det . At den forskellige måde der bliver talt til vores bruger på jobbet er præget af personalet menneskesyn om det er et menneskesyn der ser individet indefra, udefra eller i samspil . Det kan forklare den hårde tone som nogle gange kan forekomme som jeg umidelbart ikke har kunne forstå at det kan forekomme.

uge 48

Dagens undervisning var om : identitet/dannelse

Identitet er det som du er. dit habitus det du har med, dit ståsted og at det er forskelligt efter hvilke arenaer du befinder dig i .

Dannelse : proces der ikke står stille . At dannelse sker i familien, opdragelse,opvæksten,gennem venner og udannelse. Løbende sker der en dannelse gennem hele livet .

Vi fik et spørgsmålom hvad serialitet er og hvad det modsatte er .Vi diskuterede det i grupper og fandt frem til at det er at være et nr i rækken ,at behandle alle ens og at det modsatte er at tilgodese individuelle behov , se den enkelte som et individ.

Et andet spørgsmål var om hvad institutionalisering erog kom frem til at det er at man konsekvent fortsætter med du plejer uden at være kristisk og at alle kender reglerne og at det kan være både kan have fordele og ulemper.

Så en tanke vækne film om skæld ud af Erik Sisgaard der var optaget i en børnehave . Det så og lød meget godtmen jeg synes ikke det fremgik hvad de stakkels pædagoger skulle gøre hvis børnene ikke vil høre efter og bliver ved med at udfordre pædagogen og ikke vil lytte til hvad der bliver sagt. Og noget undrene blev jeg over at de prøvede at ville opdrage forældrene til at ændre praksis på hjemfroten.

Den sidste film vi så den dag var fra dr 2 og og var en film fra Kina om demokrati. En skoleklasse fik at vide at de skulle have et demokratisk valg for første gang.En ny duks skulle vælges . det blev en hel gyser at se på . Børnene blev helt overladt til sig selv til at styrer processen og forældrene bestemte hvad børnene skulle sige i deres kamptale for at blive valgt.

Børnenes identitet var at de allesammen er enebarn at deres forældre kun har et barn og vil at deres barn skal blive valgt som duks koste hvad koste vil. Deres identitet er også at børnene er født i et stot land med et kommunistisk styr og at der ikke er eller sådan så det ud at ingen ved hvad demokrati går ud på at det er den der argumenter bedst eller svine den anden til vinder.

dannelsen forgik i skolen ved at lærer fortalte børnene hvad demokrati er og forældre dannede børn med deres egne holdninger og gav dem videre til deres eneste barn.

Der er vist lang vej for kineserne til de får lært hvad demokrati er og børnene var vist bedre tjent med at alt blev ved det gamle at læren bestemmer.

Uge 47

Vi var på felt arbejde mandag d. 21 nov. på et opholdssted for anbragte unge . En interessant dag hvor vi 3 af os kun har et begrænset kendskab til den målgruppe . Vi blev vist rundt på deres dagtilbud og der var meget få unge men en del personale tilstede. Kørte efter rundvisningen hen på et af deres andre opholdsteder hvor vi delt os op i 2 og 2 og stillede nogle spørgsmålsom vi på forhånd havde nedskrevet. Vi interviewe pædagogisk leder og en ung.

Jeg lærte at det er fint at have forberedt nogle spørgsmål men at du ikke helt kan holde dig til planen, men må følge op på det som den du interviewe og stille uddybenede spørgsmål til det .Jeg synes at det var spænende at få lidt indsigt i hvordan de arbejder anerkendene og hvordan de prøver at danne de unge til at kunne begå sig udenfor institution .

Blev ret hurtig til at renskrive vores interviewe af .

uge 46

Dagens undervisning var aflyst og istedet for skulle vi arbejde med de dias om social inklusion vores lærer har lagt ud til den aflyst undervisning og besvar vores læringmål i portefolie

Emnet er : Etnicitet. Med fokus på at være barn i Danmark og vokse op der og fokus også på forældre generationen.

Litteratur til dagens undervisning : Mikkelsen Flemming m.fl (2010) I Danmark er jeg født. Forlaget Frydenlund s. 48-80,82-91,418

Jeg har læst i bogen om interview med efterkommere af flytninger og indvandre ,der fortæller at de alle har klaret sig godt i Dk om hvorfor de kom til DK og hvor svært det var at komme hertil og det ofte var tælfærdigheder, der afgjorde at det var Dk de kom til . I bogen fortæller indvandrerne og flygtningen om hvordan det var at vokse op i DK .

Litteratur til gæstelære Michelle Jensen time:

Kragh Muller Grethe (2010) Perspektiv på kvalitet i daginstitutioner ,DPU s.7-11

Bro,Kirsten,Løw,Ole og Svanholt(red) (2009) Psykolisk perspektiver på intervention i pædagogiske kontekster. Forfatterne og Psykologisk Forlag A/S s. 9-31

Vi havde undervisning af en ung gæste lære der underviste i intervetion . Vi fik 2 tekster vi skulle læse til undervisningen , men jeg må sige at jeg gav op og læste ikke de sidste sidder, kunne simpelhen ikke forstå teksten og teksten var i et sprog jeg ikke kunne forstå.

Glæden var stor fra min side, da vores unge undeviser viste os nogle slids som var til at forstå og der blev koblet en case på som vi brugte den teori der var i teksterne og hun forklarede det på en måde som jeg kunne forstå.

Hvad har jeg lært i undervisningen?

At det kan lade sig gøre at forstå stof som umiddelbart ser u forståeligt ud .

At intervention er : udviklingsarbejde, rådgivning og oberserve en praksis

Hvordan kan jeg koble det sammen med læringsmålene?

At intervation kan bruges til at afklare et problem som der ude i praksis , til at belyse problemstillinger og til at lave en dokumention af praksis.

Pædagogik portfolie uge 45

Fik undervisning af Lisbeth og emnet for dagen var inklusion og hvad det betyder og det kom der forskellige bud på og det sad vi og diskuterede i små grupper og vores bud i gruppen er at inklusion bla. er deltagende i fællesskabet. At der er plads til alle, rummelighed at pædagogen skal tilstræbe at kunne inkludere alle ,lave rammerne så alle føler sig inkluderet.

Hvordan inklusion talte vi også om. At der skal ses på det enkelte individ at det er fællesskabet der skal tilpasses så alle kan blive inkluderet.

Senere på dagen gik vi en tur i 20 min : Walk and tork. Det synes jeg var en rigtig god ide og vi skulle komme på 3 værdier og sætte dem ind i et skema et annalyse model

Gruppe arbejde

Vi tre tøser samles uden vores mandlige med-studerende på skolen mandag formidag og talte om hvordan vi skulle gribe vores fælles opgave an . Blev hurtig klar over at vi bedst kunne komme godt fra start, med at finde ud af hvad vores emne skal være og hvilken målgruppe vi vil undersøge.Vi har valgt et emne med anbragte unge og vil tage ud og undersøge en praksis indenfor det felt. Forhåbentlig blive klogere på hvad pædagogikken er der, og hvilke udfordringer der er for pædagogerne der. Fik kredset os ind på emnet og kom med forslag til hvad vores opgave kan indholde. Så må vi håbe på at vi alle er klar og godt klædt på til at kan gå igang med opgaven .

Portfolie 31 ok.2011

Idag startede et nyt forløb op med Pæd. synes lige vi knap har overstået det sidste forløb med skb men ok vi må igang med det næste og tiden til det og interessen kommer jo nok også - det har da lykkes de andre gange.

Lisbeth vores lære lagde hårdt ud og vi blev delt op i grupper og drøftede hvad vi mente om kultur og hvad kultur er for noget.

Kultur er : æstetik , anetropolotisk, tradioner, vaner, på arbejdspladsen hersker der en kultur der arbejdes ud fra, en kultur i den enkelte familie.

En anden gruppe talte om hvad kultur møder er: folk mødespå tværs , forskelligheder mødes , alle er kulturbærer , vi møder en anderledes kultur og bliver opmærksom på at der er anderledes kultur på bla.rejser , anderledes mad vi ikke er vant til , andet sprog, og igennem alt dette kan vi danne en fælles kultur møde.

Vi var alle enige om at detkan være problematisk når nyt og gammel mødes at nye ændring kan være svært.

Dannede grupper og begyndte så småt at pejle os ind på hvad vi vil skrive om i vores opgave og hvilke problemer der kan være at fordybe sig i og vores målgruppe ligger vist fast nu.

Det jeg lærte idag var at ofte de problemer der opstår i personale gruppen hvor jeg arbejder måske er forskellighed af hvordan vi opfatter kulturen på vores fælles arbejdsplads og at de medarbejder der har arbejdet der i mange år hænger stadig i den gammel kultur selv om jeg ved de prøver at være med til at ændre den .

SKb opgave 27/9 2011

4.Hvordan vil jeg arbejde med det?

Mit udgangspunkt som jeg vil arbejde med, er at de fleste fra min målgruppe er glad for musik og gerne vil bevæge sig til den og alene eller sammen med os som omsorgperson.Ved at det er musik som midlet tager jeg afsæt i en aktivitet de kender i forvejen , som de har kendskab til og i et hvis omfang mester i forhold til deres handicap og med de begrænsninger det har.Jeg skal tilpasse det til den enkelte bruger og det er mere livsglædeden jeg skal tilstræber at nå.

5.Hvilken betydning forventer jeg det vil få for målgruppen?

Jeg forventer at der vil opstå en fælles følelse /samhørighed og socialt med omsorgperson og de andre der også danser . Ved det give den enkelte livskvalitet, ved at kunne mestre det at bevæge sig /danse til musik. Som Merleau Ponty siger at kroppens erfaring med bevægelse glæde , kan være vejen henmod øget livskvalitet og det at jo mere kendskab og erfaring kroppen har, des bedre behersker og mestre den færdigheder i bevægelse. Mit håb er at måske kunne brugerne få mindre medicin /beroligene og have en mere smidig krop og undgå at komme til at have andre skavanker med svage led og fare for at brække noget og så videre.

6 Hvilken betydning har min egen krops lighed i forhold til dette?

Pædagogens rolle er alt afgørene . Isærmed min målgruppe der har et begrænset sprogbrug og aflæser de signaler vi kommer med, ser meget efter hvordan jeg kommunikere med min krop og hvilke følelser jeg udstråler. Så pædagogen skal gå forrest og være deltagene og bruge sin krop til at .,vise at det her er jeg glad for og jeg vil gerne være sammen med dig og jeg vil støtte dig i denne dans/ bevægelse og jeg som pædagog ser på den enkelte deltager og prøver at tilpasse dansen som bruger gerne vil og kan magte.

SKB opgave d. 27 sep

1. Hvad er jeg optage af indenfor SKB i forhold til en valgt målgruppe?.

Jeg er optaget af med min valgte målgruppe mennesker med funktions-nedsættelse ofte har svært med at spise eller har for meget appetit og døjer med overvægt eller har ingen lyst til at spise og måske endog er triste . Målgruppen er ikke særlig mobil og får ikke rørt sig ikke ret meget. Mange af de funktionsnedsatte har problemer med stive led eller andet.

2.Hvilket teoretisk afsæt ønsker jeg at indrage i mit SKB arbejde i praksis med valgte elementer fra sundheds delen og bevægesesdelen ?

Jeg vil bruge af teriotriker:

Bjarne Bruun Jensen , handle kompetencer, Oas Antonovsky. Bevægelse delen :Spille hjulet,Æstetiske læreprocesser

3 Hvorfor ønsker jeg dette afsæt?

begrundelsen til at jeg vil indrage teorier fra Bjarne Bruun er at den enkelte bruger kan op nå følesen af sammenhæng OAS i det at bevæge sig til musik, og opnå trivsel, Livsmod og livsglæde og det at der tages udgangspunkt i hvad den enkelte kan og erfaringer med at bevæge sig til musik da vi i vores hverdag på bosted hører meget musik og brugerne er ofte er til koncert.

Spille hjulet kan bruges til at se på som model til at planlægge mit forløb og se om jeg har været rundt om alle elementer for at få det fulde udbytte af aktivitetten med brugerne.

Ætetiske læreprocceser: Dans er en æstetisk oplevelse og også musik og æstestik er en læreprocces hvor der i dansen også samarbejder med andre og laver sine egne erfaringer.

7Hvilken forskning kunne være relevant?

Sundhedsstyrelsen,Fysisk aktivitet i psykiatrien, og FN"s konvention om rettigheder forpersoner med handicap

Eksamen

Jeg er så glad .:)JUBIIIII

Fik mit første 7 tal nogen sinde ! Har ved alle andre eksamener været hunde nervøs og næsten ikke kunnet få ord ud af min mund og hvis sensor så stillede kritiske spørgsmål , ja så gik det da helt galt. En dejlig oplevelse at det også kan lykkes for lille mig. Denne gang havde jeg på forhånd besluttet at jeg ikke ville blive nervøs og ville ikke smittes af eventuelle andres nervøsitet.Sagde til mig selv at jeg blot skulle tale til eksamen som om det var nabo jeg fortalte om min opgave og den taktik lykkedes og for første gang havde jeg blot en sund nervøsitet.

Arbejdsdag

Det var med noget uro i maven at jeg havde min første undervisnings time i faget DKK .Det var en begyndende nervøsitet over at skal til eksamen i faget i begyndelsen af sep.
Så er det jo skønt at blive mødt af en rolig og engageret lærer ! Så mine nerver fordampede lige så stille og må så håbe de helt forsvinder når vi når til eksamen.

Dagen efter, skulle jeg på arbejde og havde bare lyst denne dag, til at bare lave det helt basale .Følte meget brugt efter den lage dag med først vejledning af MBRkl.8 og bagefer undervisning til kl 15.30.
Men nej det skulle ikke lige være en almindelig kedlig onsdag, hvor jeg bar kunne gå rundt i min egen lille verden og passe mine ting.
Blev mødt i døren på vej ind på min arbejdsplads med bemærkningen om at jeg vel var klar over, at det var idag ,at vi to skulle på tur med Egon til Randers handicap minifestival .Publikum denne dag er hovedsalig tilhøre med funktionsnedsættelse af en eller anden grad. Vi to skulle følges med Egon rundt, som ikke lige sidder stille på en stol og drikker kaffe, nej han tonser rundt og leder efter folk, han kan få lov til at sidde hos eller holde i hånden og stå og rokke med . Egon elsker musik og vil helst op på scenen, men det udgik vi da, ellers står Egon med sit øre helt op af de store højtaler.
Dagens størst oplevelse helt til sidst var da Bdr. Olsen spillede henvendte sig til det glade publikum og spurgte om der var nogen der var glade. Så kunne de komme op på scenen og straks hoppede der et par store damer op der gav den hele armen med hele deres fyldige kroppe med store roterende bevægelser og en lille mand med Dawn syndrom sprang og dansede lystigt og formåede at begejrestede Brd. Olsen for dansede mavedans og det største af oplevelsen denne dag var at de pædagoger der var med manden med Dawn syndrom sagde at han normalt derhjemme bare sad passivt hen og ikke ville fortage sig noget !!!

Jeg tog glad og opløftet hjem med trætte Egon der sad og puttede sig ind til mig under køreturen hjemad. Jeg synes jeg har verdens fedeste job .Tænk at få sådan nogle dejlige oplevelser at være med til at give dem muligheder for oplevelser og få så meget igen fra bla. Egon :)

Dkk Mogens Sørensen kap 9-10

Referat side 229-232
Læst til undervisningen d. 15-o8 11


Børn 6-12 år har udtryksformer med rim og remser og lærer bla.vits fra de voksne og i samtaler hvor det bruges.Ofte foregår legekulturen hvor der ikke er voksne til stede, hvor der er rim og remser , sanglege, og legekulturen formes efter forholdene og er udviklende .For at kunne deltage kræves det at du deltager og at du udøvere det og at du har færdigeheder med at kunne udtrykke dig ,at kunne iscenesætte, at kunne have evner til at organiserer legene i samtalen.
I kap 9 skrives der om at i tradinonelle forskning i den mundtlige fortælling skellenes mellem vertikal overlevering (fra voksne til børn ) og horisontal (barn til barn )at dag må vi også tage i betragtning at den moderne tid vi lever i har de digitale medier og alt det trykte også en betydning for fortællingens indhold og dennes påvirkning af fortællin gen.Især nettet formidler fx. nye vits rundt og at i den pædagogiske verden
er det nødvendigt at inddrage det og det står der også i lovgivningen at den pædagogisk er forpligtiget til.

SPROG :
229-234

I familien er det som oftest præget af stabilitet ,rutiner ,og forudsiglighed hvor det i institutioner forholder sig anderledes hvor det er et spil om magt, få status,roller og anerkendelse. At hvis du mestrer sproget godt kan du være overlegen i en diskussion
De kommunikative færdigheder til læres fra søskende og fra børns institution
Børn udtrykker sig oftest gennem fortælling med symbol og metafor hvor voksne udtrykker sig med beskeder information forklaring og begreber.
Sproget kan vi manipulerer med lyde og det at give sproget en anden vinkel med et humoristisk , eller ironisk . for at kunne bruge sproget på mange forskellige måder forudsætter det at forudsætter viden inden fra 3 kompetencer Et socialkulturelt(viden om samfund og kultur), et lingvistisk(hvordan det bruges i en bestemte situioner og uskrevne regler) og et poetisk(æstetisk -kan manipuleres på kreativ måde) . system

Unges sprog

Jørgensen, J. N. og Quist, P. (2008): Unges sprog. Kbh. Hans Reitzels Forlag.

Jeg har læst bogen Unges sprog og vil gengive hovedpunkterne fra kap. 2.
Sprog som begreb kap. 2
s.29-34
Anvendelse af sprog

For det første så bruger vi sproget til at hilse med for at anerkende de anden tilstedeværelse det at vi har set den anden. Der findes mange forskellige måder at hilse på og det er afhængig af hvem det er vi møde og vi hilser for eksempel ikke på naboens søn med den samme hilsen som hvis det var dronningen vi hilste på.
Vi bruger sproget bl.a. til at få noget igennem at der sker en handling, for sproget kan ikke udføre handlingen men vi kan bruge sproget til at der sker en handling.
Sprog tjener en lang række formål for brugerne som et redskab til at viderebringe indhold med
Dagligt bruges sproget til at overføre informationer af viden, og det sker fra menneske til menneske. Overførelse af sprog til et budskab er ikke altid fra den der siger budskabet men måske sagt af en anden person. For eksempel i teater forestillinger.

Grammatikalisering
s. 34-44
I det danske sprog er der nogle regler for sammenkædning af elementer, som er mindre end ord, således at de tilsammen danner ord. Grammatikken er ikke noget vi kan med det samme, når vi tilegner os et sprog. Når små børn lærer deres modersmål taler de uden at bruge regler for gramatikske regler men udtrykker sig med enkelte lyde ord kommer der to på og senere flere.
Vi kan også se sprog er genetisk bestemt og er socialt noget der findes mellem mennesker, hvor sprogbrugerne har fået en fælles forståelse af hvordan man udtrykker tanker og hvad de forskellige ting og hvad man gør, hedder. Alle der taler dansk har før eller siden tilegnet sig en viden om systemerne sådan at de kan bruge sproget. Der er blot et problem i at vi hævder at alle der taler rigsdansk, mange danskere har forskellige udtale om den samme ting.
s. 44-53
Sprogforsker har intereseret sig for variationen i sproget, hvordan forskellige socialgrupper taler at mænd og kvinder taler forskelligt og bornholmer taler, bornholmsk på en måde, jyder jysk osv.
Sprog forandre sig helle tiden og sprogforandringer er på en måde sprogbrugsforskelle, der er kommet for at blive/permente. Nogle nye ord opstår fordi nogle mennesker har brug for at tale om nye fænomener og mangler et ord /betegnelse for det.
Afrunding
Sprog er til for at overføre meddelelser, tankeforestillinger, viden, indhold imellem mennesker. sprog er også til for at overtale hinanden til noget, trøste, opmuntre det at ændre andres handlinger
Sproget bruges også til at hilse med, opbygge, forhandle dømme i en retssal, og til at skabe relationer mellem mennesker.

lommefilm

Vi havde en interessant dag, hvor vi blev undervist i hvad vi kan bruge film til i forbindelse med pædagogisk arbejde
Jeg må indrømme at jeg var noget skeptisk, da jeg har selv arbejdet i et dagtilbud. Der blev der bare sat en film på et lille fjernsyn, i en mørk kælder og hvor børnene blot sad på det kolde gulv og var tvunget til at se en af de tre Disney film, de havde at vælge imellem, og filmen blev kun sat på hvis det var dårligt vejr ,regn eller snevejr.Jeg tror pædagogerne ikke gad at gå udenfor med børnene. Så min forståelse var ikke positiv over for, det at det kunne være godt for børn, at se en film og at det blot var nemmere at passe børnene med en film .
Men mine øjne blev åbnet for at film, kan være et godt alternativ til højtlæsning. Vi så en film Ernest hvor vi først så filmen og så filmen uden lyd hvor det føles som om vi var med i den næsten som 3d film og bagefter med lyd og uden billed,så kunne vi for alvor høre alle lydeffekter. Og det er klart at film der skal vises skal der tænkes i indhold om der er en historie hvad den vil og hvad børnene kan lære af den og så snakke om den bagefter og lave nogle aktiviteter der refererer til filmen Utroligt at man stadig kan lære en gammel rotte som mig noget.

Studiedag SKB

Studiedag med besvarelse af SBR`s studiespørgsmål om handlekompetence
• Forskellen på det brede og positive sundhedsbegreb, og på det snævre og negative:
Det brede og positive sundhedsbegreb rummer 2 dimensioner:
Der er tanken om det gode liv, altså livskvalitet for den enkelte.
Og der er den ideelle situation med fravær af sygdom og svækkelse.

Begge dimensioner er der taget højde for i WHO`s defination af sundhed som
`Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed` ( WHO 1946)

I det brede ligger opfattelsen af at sundhed relaterer til såvel livsstil som levevilkår.
I og med at der er tale om en tilstand, er den altså foranderlig og påvirkelig.
( Annette Schulz i `Børnehaver i bevægelse, inspirationsmaterialer til kursister`(2005) s. 3)

Figuren fra Undervisningsministeriets vejledning, B.B.J. og B.J. s.57 viser sammenhængen mellem de dimensioner som indgår i selve sundhedsdefinitionen, og den medtager socioøkonomiske forhold som kan påvirke den enkeltes mulighed for at opnå sundhed.

Det snævre negative sundhedsbegreb definerer sundhed som en negation, som fravær af noget, i denne sammenhæng af sygdom og svækkelse. (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` (2005) s. 53)
Et snævert sundhedsbegreb beskæftiger sig udelukkende med adfærd og livsstil. (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` (2005) s. 58)

`Den positive definition er med andre ord mere omfattende end den negative, men rummer altså stadig sygdomsaspekter.` (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` (2005) s. 53)

• Beskriv de 5 delkomponenter der er centrale for handlekompetencebegrebet:
Indsigt, i de 4 vidensdimensioner.
Engagement, lyst til at involvere sig i forandringsprocesser i det dynamiske samfund.
Visioner, evne til at kunne gennemskue sammenhænge og andres motiver og tænke kreativt og visionært.
Handleerfaringer, konkrete erfaringer med at indgå individuelt og kollektivt i forandringsprocesser og overveje, hvorledes barrierer overvindes.
Kritisk sans, evnen til ikke at tage alle budskaber for pålydende og i stedet drage egne konklusioner og tage beslutninger.

• Beskriv de fire delkomponenter af almen karakter der også er knyttet til handlekompetancebegrebet:
Almene færdigheder der har betydning for at udvikle handlekompetance er selvtillid, selvværd, samarbejdsevne og formuleringsevne. (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` (2005) s. 52)



• Redegør for hvad de 4 dimensioner af sundhedsviden handler om:
Den første dimension handler om forekomst og udbredelse af sundhedsproblemer. Betydningen af vores sociale relationer, vores livsstil, viden om hvad der sker med mennesker der mobbes. Altså viden om hvad der kan påvirke vores sundhed. Viden om årsager.

Med den anden dimension menes viden om direkte årsager, her de grundlæggende ofte socioøkonomiske årsager. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og sundhedsrisici. Viden om effekter.

Den tredje dimension omfatter viden om hvordan man mestrer eget liv, om hvilke psykologiske mekanismer der optræder når man i gruppesammenhæng vil ændre eller fastholde en udvikling. Altså viden om samarbejde og hvordan det struktureres og om coping-mekanismer. Viden om alternativer.

Den fjerde dimension handler om nødvendigheden af at udvikle egne visioner, for at have vilje og opnå evne til handling og forandring i eget liv. Viden om forandringsstrategier.

• Hvad er formålet med at udvikle handlekompetence?
At kvalificere politisk dannelse og handling mod deltagelse i et demokratisk samfund. (B.B.J. og K. Schnack i `Handlekompetence som pædagogisk udfordring`(1995) s. 210)
At eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan handle for at fremme egen og andres sundhed. (Undervisningsministeriet 1991 s. 6, i B.B.J. og K.S. s. 212)



• Hvad er en handling?
Hvilke 2 forhold skal være opfyldt for at der er tale om en handling?
Forud for en handling ligger en bevidst stillingtagen. Eleverne skal selv være med til at iværksætte handlingen, og ønske den iværksat. En handling forudsætter bevidst stillingtagen.
En handling er rettet mod løsningen af det problem der arbejdes med.
(B.B.J. og Karsten Schack i `Handlekompetence som pædagogisk udfordring` s. 213) og (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` s. 50)

• Hvad er forskellen på handling og handlekompetence?
Handling forudsætter bevidst stillingtagen. Det foregår reflekteret, og har et reflekteret mål. Man skal stræbe efter at opnå noget bestemt for at der i denne sammenhæng er tale om en handling.
Uden handlekompetance høster man ikke erfaringer som igen kan være med til at kvalificere fremtidige handlinger.
Handlekompetance kan ses som dannelsesideal i et demokratisk perspektiv.
(B.B.J. og Karsten Schack i `Handlekompetence som pædagogisk udfordring` s. 210)

Tekst tv

Jeg elsker at se tekst tv og kan nemt og hurtig følge med i hvad der sker og rører sig rundt omkring i samfundet . Både her i vores land og ude i verden.Læste lige på tekst tv der er lavet et forskningsprojekt (verdens største) med 1200 børn fra 0-6 kl. at hvis de dyrkede 6 timers idræt hver uge istedet for de 2 timer de dyrker idræt så ville livsstils-sukkersyge halveret. !! Det må da lige få undervisnings ministeren op af stolen .
Kilde : nyhederne. tv2.dk

Felt arbejde uge 17

Vi havde valgt i vores gruppe at lave vores felt arbejde, et andet sted end vores filmoptagelse af pædagogens kropslighed.Vi havde valgt at det var os der bestemte legene og tidsplanen om hvor lang tid legene skulle vare og regler.En diktativ aktivitet. Rammen for vores valgte lege, var langt ude på landet på en ny resteret et nedlagt bondegård uden dyr. Der er omkredset af en nåleskov og med en lille hyggelig have omkring den store stuehus og udbygninger. Med en stor grøn plæne og et stort blåsted midt på den store plæne. Efter en fin fremvisning af den ene af de 5 unge beboer på stedet gik vi op af en stejl trappe og ventede og ventede på at de unge skulle komme hjem fra deres skole.Endelig kom de unge hjem.
De unge hilste pænt på os og vi gik ud på deres hyggelige terasse og fik nybage boller og fik en snak med de unge om hvem vi var osv. og hørte kort om hvorfor de var der på bostedet.
Så gik vi igang med vores valgte lege vi skulle bruge tilvores feltarbejde .
Den første leg vi intrudecerede var bankebøf hvor alle på nær en står i en rundkreds og der er en de er den og løber rundt og dasker på alles ryg imens vedkommende siger bankebøf og siger det så ekstra kraftigt og den der blev slået løber så for at fange den der er den. reglerne er lavet noget om for alle deltage står med spredte ben og den der er den skal skynde sig at kravle ind i midten og røre en blod derinde inden vedkommede bliver fanget. Men der er taget hensyn til alle kan være med på lige fod da der en del af de unge der har fysiske handicap og ikke kunne være i stand til at fange nogen hvis de er den. Så der skiftes fanger hele tiden . Pædagogerne er bevidste om at alle er med ogat alle bliver fanger. Alle så ud til at more sig og ingen så ud til føle sig udenfor på trods af ders forskellige forudsætninger for at være med og alle blev udfordret .
Tog en ny leg inden de blev trætte af legen . En leg der kaldes tyren . Alle undtagen en står med et reb som tyren der er inden i midten skal forsøge at bryde ud af . Det blev for svært for tyren og vi valgteat der skulle være en tyr mere til at fange. Pulsen kom godt op at køre og alle fik svde på panden og alle var med i legen der hele tiden kræver at alle deltager.
Den sidste leg var indiktiv hvor de unge selv kom med forslag til hvad vi skulle lege og reglerne til den . En god og lærrig dag for os piger der ikke har prøvet at arbejde på den måde med den målgruppe før.

SKB kropslighed

Pædagogens kropslighed.
Sonja, Jette, Emir og Inga
Vi har valgt at filme vores opgave om pædagogens kropslighed på en institution for voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Jette og Sonja der arbejder på institutionen har udvalgt de to beboer, vi har lavet aktiviteter med. Vi kalder dem her for Rikke og Martin. Vi har valgt at lave aktiviteter med Rikke og Martin hver for sig.
I begge tilfælde har vi taget udgangspunkt i den åndsvidenskabelige filosofi, hvor man som underviser/ pædagog betragter eleven/ bruger som et subjekt og læringen ses som en dannelsesproces, der skal understøttes.
Rikke:
Med Rikke har vi valgt at lave leg og bevægelse og lidt dans. Rikke er kørestolsbruger. Vi havde lavet en forhindringsbane med forskellige lege og en dans hvor man bruger overkroppen.
Didaktiske overvejelser:
Emir havde lavet en dans, hvor man kun bruger overkroppen og hvor koreografien var meget enkelt. Tre af os sad i en rundkreds og lavede dansen sammen med Rikke. Til at begynde med valgte vi den deduktive metode og fulgte Emirs plan, senere gik vi over til den induktive metode, hvor vi sammen med Rikke fandt på forskellige bevægelser til musikken.
Efter dansen lavede vi forhindringsbane sammen med Rikke. Her brugte vi rammeprincippet, det vil sige, at vi bestemte rammerne på den måde, at vi havde stillet en forhindringsbane op, hvor vi præsenterede nogle opgaver for Rikke. Lige som i dansen lavede vi aktiviteterne sammen med Rikke, idet en´ gik foran og viste hvordan hun kunne arbejde med forhindringerne, de to andre var med i legen, undervejs var Rikke selv med til at bestemme hvordan vi kunne bruge de opstillede forhindringer. Fx havde hun besvær med at kaste med en boldt, men hun fandt på, at hun kunne skyde med hovedet. Vi nåede ikke at lave alle de planlagte aktiviteter da Rikke blev træt.
Hvorfor bevægelse?
Bevægelse kan have flere betydninger:
At bevæge sig fysisk – at blive følelsesmæssig bevæget – at forandre/ påvirke
Når man som underviser/ pædagog sætter en bevægelse i gang gør man noget ved hele mennesket. Bevægelse er handling i samspil med omgivelserne. Når en person oplever succes/ mestring i sine handlinger giver det troen på at hun også kan mestre andre situationer. Det er så vores opgave at tilrettelægge legen så den giver mening for Rikke.
For at kunne opleve sammenhængen i en aktivitet og ikke mindst i sit liv, er der ifølge Antonovsky tre begreber der bliver karakteriseret, nemlig begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
Med ”begribelig” menes der, at vi kan forstå hvorfor ting sker for os, samt evt. at kunne forudse hændelser. Det er, at have en følelse af og kunne se, at der er en sammenhæng mellem givne situationer og håndteringen af disse. ”Håndterbarhed” opfattes som at vi er ”herre i eget hus”. Med dette menes der, at vi selv kan påvirke de ting der foregår og vi tror på, at vi selv har de ressourcer der skal til for, at komme igennem en given situation. Med ”meningsfuldhed” menes der, at vi opfatter os selv som god nok og vi er klar på, at tage de udfordringer op, som vi bliver stillet over for i livet. Det giver en mening for os, at involvere og engagere os i vores eget liv.

Martin:
Sonja som kender Martin har valgt dans som aktivitet.
For at anskueliggøre de didaktiske overvejelser, er der arbejdet med SMTTE-modellen
For at gøre bevægelsesaktivitet attraktiv for Martin at deltage i, har vi valgt at tage afsæt i noget, som vi fra vores praksis ved, at han kender og værdsætter.
(Når vi omtaler dans som fysisk aktivitet i denne opgave, er det ikke ment som formfuldendte indlærte trin, men derimod i forståelsen dans som æstetisk virksomhed)
Sammenhæng
For at sikre Martins lyst til deltagelse, har vi valgt at præsentere ham for bevægelsesaktivitet som bygger på, for ham, kendte elementer, nemlig musik afspillet på almindeligt anlæg, og samvær med den specifikke omsorgsperson, som den pågældende dag er tildelt enetid sammen med Martin. Vi har også lagt vægt på, at det kan passes ind i den hverdag Martin lever i på institutionen, hvor han bor. Så det er realistisk at Martin og hans omsorgsperson har mulighed for at integrere bevægelsesaktivitet som et muligt valg af samværsform, med den hensigt at styrke og udvikle Martins fortrolighed med nærhed og fysisk aktivitet gennem dans.
Mål
At gå lange spadsereture med Martin er meget brugt på institutionen. Men er det ”dårligt vejr”, bliver det ofte valgt fra til fordel for højtlæsning. Derfor er det vores ønske at hæve/øge Martins generelle fysiske aktivitetsniveau, ved at tilføje en indendørs aktivitet, som lader sig udføre på hverdagseftermiddage, indenfor institutionens sædvanlige rammer.
Personer med Martins handicap, autisme er oftest ikke optagede af fysisk aktivitet, det kræver motivation fra omsorgspersoner, at vedligeholde deres fysiske bevægelighed, og dermed sundhed.
Eller: overvejelser om formål
Martin sidder ofte stille i en lænestol i institutionens dagligstue, ofte med en kop kaffe i hånden. Vi vil gerne bidrage til at han gennem bevægelse, kan komme til at opleve glæde ved at lade sig selv og sin egen krop fylde mere i rummet.
Vi har ønsket at tilrettelægge en meningsfuld aktivitet for Martin, den skal kunne fungere som en af de muligheder man kan vælge mellem, når man har alene tid sammen med Martin. Den aktivitet som omsorgspersonen oftest vælger, er at gå tur i skoven og institutionens omegn sammen med Martin. Men er vejret efter omsorgspersonens vurdering dårligt, bliver gåturen ofte valgt fra til fordel for højtlæsning, musiklytning eller fodmassage. Udmærkede tiltag men uden fysisk aktivitet. Derfor vil vi gerne udvide spektret for, hvad der er realistisk at gøre sammen med Martin en almindelig hverdagseftermiddag hjemme på institutionen, så han kan opleve samvær om fysisk aktivitet, og deraf affødt produktion af endorfiner, selvom man vælger at blive indendørs.
Det kan af helbredshensyn være fornuftigt og omsorgsfuldt, at foretrække indendørs aktiviteter i kolde perioder, da Martin gerne lader sig iføre overtrækstøj og hue, men konsekvent nægter at have vanter eller luffer på.
Vi mener at det er vigtigt at omsorgspersonen kender til beboerens diagnose, men ikke lader sig styre af den. At der finder løbende iagttagelse sted, og faglig vurdering deraf, som man i den daglige interaktion med brugeren kan forholde sig til, med sigte på at følge og optimere brugerens udvikling mest muligt.
Overvejelser om aktivitetens art:
Da vi fra vores praksis i samspil med Martin har erfaret, at han værdsætter at lytte til klassisk musik med og uden sangledsagelse, men ikke til moderne rytmisk musik, har vi vurderet at musik kan forstærke hans lyst til bevægelse, og derfor skal være en del af aktiviteten. For at Martin skal ønske at deltage, er tryghed en vigtig faktor. Vi har derfor valgt at kun personer fra vores gruppe, som han i forvejen er fortrolig med, skal introducere ham for aktiviteten.
Tegn
At Martin: viser glæde ved og frivilligt følger vores initiativ, eller endnu bedre: at han selv tager initiativ til at danse. Det vil være glædeligt, at han overvinder `fristelsen` til en lur i vandsengen, til fordel for `dans som indebærer fysisk aktivitet og berøring.
Pædagogens kropslighed:
Lektor og forsker Anette Boye Koch fra pædagoguddannelsen VIA University College i Århus har forsket i trivsel og bevægelse i daginstitutioner. Forskningen viser at børn kopier voksnes aktivitetsniveau og kropskultur, så hvis man som pædagog gerne vil have børn/ brugere til at rører sig mere, må man selv gå foran og være mere aktive og vise glæde ved fysisk aktivitet. Vi antager at dette ikke kun gælder over for børn men for alle brugergrupper. Det at pædagogen selv er med i bevægelsen/ legen skaber gode relationer og ligeværd. Deltagernes egen oplevelse af aktiviteten må hele tiden være i fokus og det er pædagogens opgave at bekræfte og værdsætte indsatsen.
Litteratur:
Andersen Frode Boye, 2008 Tegn er noget vi bestemmer, Viborg, VIA Forlag.
Austring Bennyé D. og Sørensen Merete, 2006, Hans Reitzels Forlag.
Jensen Torben K. og Johnsen Tommy J. 2010, Sundhedsfremme i teori og praksis 2. udgave Århus, Forlaget Philosophia.
Kissow Anne-Merete og Pallesen Hanne, 2008, Mennesket i bevægelse, 3. udgave, København, Munksgaard Danmark.

En turbulent uge

Denne uge har for mig , har været meget stresseene og fyldt med mange forskellige følelser og bekymringer og jeg har ikke fået læst noget som helst, ikke åbnet en bog.
Dog nåede jeg da at være med min gruppe ude og filme en aktivitet, vi skal bruge i vores opgave i skb.Det gik godt og vi fik vores "forsøg" person til at få sved på panden og personen blev belastet ikke for meget og ikke for lidt.
Min krop gør ondt alle steder.Vores yngste datter har gået rundt med hovedpine i flere måneder.Vi har rendt til læge mange gange ., dog uden at de kunne finde en årsag, til at hendes hovedpine ikke ville forsvinde . Hun har hovedpine døgnet rundt og blev i denne uge endelig undersøgt grunddigt på sygehusset og jeg var indlagt med min datter .Min datter blev scan-net i hovedet, for at se om der var en årsag til hendes hovedpine, men det gjorde de ikke, både heldigvis og desvære for min datter er ved at være så træt af hovedpinen, så hun ville meget gerne de kunne finde årsagen . Så vi er ikke blevet klogere og der ledes stadig efter en forklaring. Derfor har jeg været meget fraværende i denne uge .Blot en forklaring på, at jeg måske ikke altid har været helt nærværende, da min tanker tit kredser om min datter .

Pædagogsisk tænker Foucault

Jeg har skrevet om Michael Foucalt hvem han var og hvilken historisk sammenhæng han skrev i.


Michael Foucault blev født i 1926 i Frankrig i Poitiers og studerede på det franske eliteuniversitet Ecole Normale Superieure og tog eksaminer i psykologi og filosofi. Senere underviste og forskede han ved forskellige universiteter og i 1970 blev han udnævnt til den fornemmeste akademiske post i Frankrig som professor i tankesystemernes historie ved College de France i Paris. Han var professor der indtil sin død i sommeren 1984 og havde også været gæsteprofesorat i bl.a. USA
Foucault har skrevet mange filosofiske værker med et bredt utraditionelt filosofisk tilsnit. Han var optaget af at filosofien skulle finde sine emner og genstande uden for filosofien og Foucault forfatterskab omhandlede hovedsagelig emner om magt, viden og subjektivitet der forandres igen og igen i hans mange undersøgelser tilbage i historien .
Foucault var en flittig debattør og aktivist og støttede bl.a. de vietnarnesiske bådflygtninge og hvor der ellers var folk der gjorde oprør imod undertrykkelse.Foucalt levede i den postmoderne samfund Tanken om, at viden kan være repræsenteret udenfor individet bliver forkastet; der findes ingen højere sandheder, som har nogen gyldighed uafhængigt af individuel erkendelse. Postmodernismen fremstår på den baggrund som oplysningfilosofiens direkte modsætning, og rationalismen bliver fuldkommen afskrevet. I stedet fremhæves det, at viden ikke eksisterer uafhængigt af tid, sted, sociale omstændigheder mv., og at individet danner sig både sin viden og sit syn på viden ud fra disse faktorer.Postmodernismen står altså for en konsekvent mistro overfor antagelser om sandhed, etik og skønhed, .Indtil midt i 70 var efter hvad vi kan få ud af Focault tekster kommunist og skiftede så politisk retning til socialist.
Der er blevet skrevet mange bøger om Foucault og er blevet citeret af mange andre tænker igennem tiden.

uge 8 praksis fortælling

Denne uge og også ugen før var meget hektisk . På hjemme fronten var vi syge og på min arbejdsplads var personalet og beboerne også syge på skift allesammen, så meget tid gik med at pleje sig selv og andre . På min arbejdsplads havde vi indlagt 2 af vores beboer på sygehusset og jeg var ofte derinde på besøg og snakkede med de pårørende til vores beboer derinde . Specielt en af vores beboer var meget syg og jeg sad ved hende hele arbejdsdage og lidt til, fordi at hun ellers hvis jeg ikke sad ved hende, ville rive slangen af hvor hun igennem den fik medicin. Til sidst kunne hendes lille krop ikke klar mere da hun hun været syge så mange gange de sidste mange år og det endte med at hun døde.Jeg kom så til at stå med det fordi de det var i min arbejdstid og jeg kom til at klæde hende på for sidste gang men jeg var så heldig at der var en meget sød og erfarende sygehjælper på sygehusset som var der også så det gik godt . Beboernes pårørende kom og vi sang et par sange ved sygesengen . Jeg fik talt med de pårørende og har gennem hele forløbet ikke været i panik og har ikke følt at jeg ikke kunne håndtere forløbet men har efterfølgende kommet til at tænke på at hvis jeg havde stået i den samme situation før jeg begyndte at læse til pæd. ville jeg have været panisk og når jeg tænker tilbage på episoden så var der meget som jeg har lært i undervisningen jeg brugte det med at kunne træde i baggrunde og være i ro have gennemtænkt hvordan jeg ville optræde når jeg mødte de sørgende pårørende på sygehusset og optræde som professionelle og have overblikket for hvad der skulle ske og ikke komme til at sige for meget. Holde det privat for sig selv for det var jo deres barn der lå der på sygehusset og de er jo ikke interesserede i min private historier fra min families ophold der . En meget god oplevelse af, at det jeg har lært kan bruges ude i praksis.Det at kunne være professional og ikke være privat,og tænke didaktik,og reflekterer over egen handling og optræde på en etisk forsvarlig måde.

Målovervejelse skb opgave del 2

DEL 2

Målovervejelser – linjefaglige/ pædagogiske?

Vi har overvejet, hvad der vil være en succes. Vi har diskuteret om vores intentioner er passende for vores brugere, om belastningsbalancen er passende. Vi har også diskuteret om brugerne har tid nok til at få relationer til os og om de tør lade sig fører af os.
Fra linjefaget SKB vil vi arbejde med bevægelse. Vi ved at Martin er glad for musik, han udtrykker glæde ved at hører musik, ved at han går rundt og danser med sine hænder. Vi vil udfordre Martin og prøve at udvide hans handlekompetencer.

Hurtig kontakt og indledende konkrete aftaler med en konkret pædagogisk praksis/ kontekst.

Sonja har fået tilladelse af en afdelingsleder på Bakken til at vi må lave aktiviteterne på hendes afdeling. Sonja vil desuden indhente tilladelse fra Martins far, der er værge for Martin. Jette kontakter Rikkes forældre, der er værger for Rikke, og spørger om vi må lave aktiviteter med Rikke og om vi må filme.

Viden om den konkrete kontekst. Forundersøgelse i den valgte praksis for afklaring af hvilke betingelser og muligheder, der gives jer. Her tænkes også helt konkret på specifik målgruppe og tidsfaktor. Indhentning af viden om målgruppen.

Jette og Sonja, der arbejder på afdelingen, vil finde ud af hvor og hvornår vi kan lave aktiviteterne og sørger for at de to brugere er hjemme. De vil desuden finde ud af hvilke oplysninger der er tilgængelig om brugerne og den målgruppe de tilhører.

Hvordan er den gældende praksis på området, hvilke behov kan der være for forandring og fornyelse?

Jette vil tage spørgsmålet om behov for forandring og fornyelse op på personalemøde på afdelingen den 16/3.

Hvad ved vi (forforståelse)? Hvad vil vi vide? (for at forstå/ forklare/ begrunde)?

Da Jette og Sonja arbejder på afdelingen, kender de brugerne ret godt. Emir og Inga kender ikke brugerne eller stedet på forhånd.

Hvordan indhenter vi viden? Herunder indsamling af empiri. Hvilke metoder/ værktøj tænkes anvendt?

Jette og Sonja kender brugerne og ved noget om deres funktionsnedsættelse og hvilket alderstrin de befinder sig på. Da begge brugere har boet hos deres forældre og først er kommet på institution som voksne, kan vi evt. spørge forældrene om brugernes erfaring med at lave dans og bevægelse.

Hvad kan vi, hvad skal/ vil vi gerne kunne (tilegnelse af færdigheder i linjefag)

Didaktiske overvejelser

uge 12

Undervisningen med Mette Skovhus

om kropsfortællinger

Læst litteratur til dagens undervisning : mennesket i bevægelse og uddrag fra Pædagogisk idræt-en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm og Hanne Wærum Sørensen , Carposano og Pædagoger skal løbe forrest link fra bupl.dk

• Først skulle vi gøre red for vores tanker om kropsfortællinger . Pædagogen skal gå foran med energi og positivitet, det at hvis at pædagogen er kropslig får børn også lyst til at bevæge sig.
• Vi skulle gøre rede for den fænomenologiske teoritradition ifølge Merleau-Ponty. Fænomenologien hører ind under åndvisvidenskaben .Fænomenologien :Kropsbevidsthed at det er via kroppen du lærer verden og via kroppen bliver klogere på os selv.At det er hele mennesket der bliver sat i spil. Vi lager det i kroppen som vi trækker på som udgangandpunkt i vores handling. Vi får positive erfaringer. Lærer andre sider af os selv Fænomenologien er ligeglad om vi taber os .
• Vi skulle gøre red for en åndsvidenskablig tilgang til bevægelse og en naturvidenskabelig tilgang til bevægelse. Åndsvidenskaben går op i at vi skal tabe os og se ud på den og den måde . Det er godt hvis vi står med den viden over for en person med svær livstruende overvægt.
• Jeg har efter at have læst Pædagoger skal løbe forrest at det er vigtigt at pædagogen giver oplevelser . positivet glæden ved at bevæge sig og at det er et stort ansvar der pålægger pædagogen for at det lykkes.
• Viden jeg har lært ud fra bogen Grundtræning er at pædagogens korpslighed er altafgørende og at vi kan gå ved siden af bag ved og andre gange foran i grundtræning.

Jeg kan se at børnene endelig er stået op og så vil vi ud i det fantastiske vejr og tage en køretur i ud i det blå vores split nye bil og tag på geogasisning og se om vi kan finde skatten.

uge 8

Emnet for undervisningen med Lisbeth Lund denne dag var, menneskesyn i pædagogisk teori og praksis.

Litteratur til undervisning vi havde læst var, Clausen Peter og Clausen Sigrid B , andvendelsen af nye pædagogik. Acadimica.

Vi så en dokumentarfilm fra tv2: Er du åndsvag . Filmet i 2007.

Hvor der en journalist der bliver ansat som vikar og optager forholdene på institution

Strandvænget med skjult kamera.

Det bragte de samme følelser op i mig igen, som første gang jeg så den film.Utrolig hårdt at se den og skræmmende at se og høre hvordan ,at medarbejderne på den pågældende institution omgås beboerne der og deres måde at tale ned til beboerne. Filmen har gjort et stort indtryk på mig fordi at jeg selv arbejde på den tid og også nu på en institution med voksne med funktion nedsat .Jeg kan tydelig huske , hvordan filmen på virkede os alle på vores arbejde og at alle lige tænkte er det også sådan jeg taler og handler i forhold til vores beboer ? Meget blev lavet om efterfølgende og vi blev alle meget opmærksomme på hvordan vores omgangstone, og vores kropssprog og de signaler vi sender ud om de er etiske korrekte.

Efter filmen underviste Lisbeth om menneskesyn .

Lisbeth skitsered op de forskellige læringsyn Og delte det op i det:

• Mekanisk menneskesyn :det at noget bare sker af sig selv ,børn tager selv ansvar for læring og det er en teori der deles af Rousseau,Laissez.
• Marialisttiske menneskesyn ,påvirke, pædagoger styrer, udvikle sig udefra, det at vilkårene bestemmer ,det at den biologiske arvemasse der bestemmer . Det at samfundet skal ændres.
• Det idealistiske menneskesyn , at individet har en indre vilje. Det var et synpunkt som Skinner fra 1900 tallet havde.
• Dialitik, at vi taler sammen , individet udvikler sig sammen .

SKB opgave omhandler følgende

Beskrivelse af opgaven:
Opgaven er delt i to dele:
Del 1

1. Undersøge mulighed for at lave en aktivitet med to bruger på bakken. Jette og Sonja undersøger mulighederne, for at indhente de nødvendige tilladelser, som vi skal bruge for at udføre det aktivitet.
2. Aktiviteten skal udføres i velkendte rammer der hvor bruger skal føler sig trygge og at der skal være struktureret ramme hermed menes induktiv og deduktiv leg. Ramme princippet.

3. Mål: Invitere Martin og Trine til fællesskab, ved brug af musik, dans og bevægelse i trygge omgivelser, så vi prøver at udfordre Martin og Trine til at deltage i fælles aktivitet. Vi har valgt at aktivitet tilrettelæges kun for Martin eller Trine, sådan at de bliver delt i to grupper med hver sin aktivitet. (nuzo og at det at være social fremmer sundhed hos den enkelte) Antonovsky)

4. Hvordan Vi har valgt at lave to forskellige aktiviteter. Den ene med Martin, da rammen skal være struktureret, da Martin er autist og derfor muligvis har brug for en tryk ramme, som han kan trives i. Hvor imod Trine udfordrer vi en smule, med at starte med struktur og derefter åbne rammen op med mere induktive leg.

5. Barriere: at to fra gruppen ikke kender brugerne og dermed kan det måske virke overvældene for brugerne, at forholde sig til to nye ansigter. Der ud over kan det måske også virke som en fordel, at to fra gruppen har en begrænset viden om trine og Martin.
6. Forudsætning r:e at to fra gruppen har viden om de to bruger og det kan måske anses som en fordel.
7. Brugerne viser glæde ved at deltage i aktiviteten og at udfordring om samvær lykkes
8. Udfordring: kan være at kende deres belastnings grads, den enkelte og som pædagog at kunne se disse muligheder. Tage hensyn til enkeltes specifikke funktions evne. Derud over er brugerne ikke alderssvarene.

Uge 10

Vi mødtes i vores gruppe mandag før timen, for at planlægge videre på vores skb opgave. Vores gruppe er udvidet med et medlem mere Emir og er består af Sonja, Inga Jette og Emir. Vi er sikker på at det nok skal blive et godt samarbejde. Brugte formidagen til at fortælle Emir, hvad vi havde tænkt på at beskæftige os med til vores fælles skb opgaveog Emir havde også tanker omkring hvad at opgaven kan indholde. Fik ikke rigtig skrevet noget, men fortsætter i næste uge , med at skrive vores planlægning ned . Har dog fået en aftale igennem til Sødisbakke og hvor vi vil lave et lille projekt der , hvor Sonja og jeg også arbejder.

Om eftermidagen havde vi undervisning af en ny lærer om retorik og vi lavede nogle øvelser og et par elever var oppe og holde en lille tale, og fik så positiv kommentater på, hvad der fungerede godt og til sidst hvad der ændres på for at blive en god retoriker. En god og forstålig undervisning.

Referat kap.8 Anvendelse af nyer pædagogik

Referat af kap 8 ANVENDELSE AF NYER PÆDAGOGIK af Peter Clausen og Sigrid Brogaard Clausen
Videnskabs teoretiske perspektiv
Som professions udannet pædagog, lærer, sygeplejersker, fysterpeut, ergoterapeut, socialrådgiver er det et krav i dag at udannelsen er baseret på videnskab og forskningog de resultater og teori der ligger bag.
Bag forskningsresultater ligger der et menneskesyn, udviklingssyn, værdigrundlag og vidensteori
I det første afsnit om menneske og udviklingssyn, skrives der hvilke historiske af teriotikrerer deres udviklings syn de har.
Den første der står om i afsnittet er: Adfærdspsykolog Watson (1970) der mener at et menneske udvikler sig som følge af ydre påvirkning. Det endimensionale syn på menneskets udvikling betyder: at det foregår på et plan, en dimension.
En anden adfærdspsykolog Skinner (1975) siger at pædagogikken er baseret på belønnings betydning for børns adfærd.
Sterns (2000) teori at barnet fødes uden at kunne sætte ord på sine følelser og at barnets udvikling af selvet foregår gennem de handlinger som det selv foretager for at udvikle sit selv
I det pædagogiske arbejde skal vi være resurseorinteret (se muligheder) frem for mangler ved mennesker for at give mulighed for udvikling. Det hvad jeg nåede i dag og når måske at skrive mere ellers i morgen.

Så er eksamen i IIS heldigvis over og det er desvære en hård omgang for mig, at gå op til eksamen og svært ved at skrive opgaverne . Håber meget på, at det kunne blive nemmere snart, at jeg må få bedre overblik over at gå i gang med at skrive . Synes selv at det går nemmere, men det må kunne blive bedre.

Har været en del på arbejde og lige en skole dag i tirsdag og så et par dage i sommerhus med familien.
I tirsdag gennemgik Erika teksten vi havde læst om Foucault . jeg synes også det var en meget svær tekst at forstå og det er bare en god ide at gennemgå en tekst på den måde vi fik gjort , kunne ønske mere af det så vi får lært hvordan vi analyserer en tekst så jeg senere forhåbentlig kan gøre det selv .

problemformulering

har en meget syg datter her hos mig , men får da skrevet og læst lidt men det er lidt svært . Håber hun er bedre imorgen .


Jeg har trukket en case i IIs eksamen som er fra et dagtilbud og har prøvet at lave en problemformulering der lyder sådan her:

Hvordan kan pædagoger i dagtilbud tilgodse forskellige ønsker og behov og samarbejde omkring det?

Tekster

Det er godt nok nogle interessante tekster vi har fået for at læse denne gang,.meget vedkommende , har læst teksten om forældresamarbejde . Den kunne vi have haft meget gavn da vi havde prøveeksamen i mandags. Har i dag og i går læst teksterne til mandag på min tiltrængte fridag. Især udraget fra bogen: Samfundet i pædagogisk arbejde, var meget interessant, idet jeg i mit arbejdsliv arbejde på en institution med psykiske og funktionsnedsatte og har det tæt inde på livet hver dag og er meget bevidst om hvordan jeg taler til beboerne der . Kom til at tænke tilbage til dengang at Strandvænge sagen kørte på tv og fik en ubehaglighed ved at læse de forskellige case fra den virkelige verden der.

I bogen : Samfundet i det pædagogiske arbejde,som Anne Marie har lagt ud på studienettet hvor der der bliver skrevet om at idehistorikeren Lars Geer Hammershøj at samfundet har bevæget sig fra hvor det før var selvbestemmelse og selvrealisering , til at være selvbestemmelse hvor du kunne bestemme dig for at andre skulle bestemme for dig, men nu er der et krav om selvrealisering, at der ikke er nogen der kan bestemme over dig mere . Det er en stor udfordring især når der som på min arbejdsplads, på min afdeling næsten udelukkende er beboer uden sprog og at der nu er krav om selvbestemmelse og selvrealisering at vi skal så vidt det er muligt at tolke hele tiden hvad beboerne vil og ønsker og det er et stort ansvar at være betroet .